Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
285
«Kunstpoesien hos os, siger han, har stillet den
ubundne Tale i en falsk Modsætning til Verset. Naar
Lærlingen første Gang lærer Mekanikens Love og
den fine Sammenhæng at kende, der i Kraft af
de ringeste Forandringer i nogle faa Punkters
Ligevægt frembringer en hel Bølge af Dirringer,
som med pyntelig Regelmæssighed udbreder sig videre
over et System af Elementer, faar Ynglingen den
løjerlige Forestilling, at denne trolddomsagtige
Forstaaelse mellem utallige Dele vel nok kan
forekomme i visse sjældnere eller fornemmere
Industrifrembrin-gelser, som f. Eks. Metalstrengene,
men umuligt kan findes i de ganske simple Stoffer,
der hører til hans daglige Omgivelser, f. Eks. ikke i
en simpel Hampestrikke. For Tyskerne har det daglige
Sprog været Hampestrikken. Det burde imidlertid nu
endelig vides, at Hampestrikken kan deltage i de
samme Svingninger, som man tidligere kun tiltroede
den gyldne Streng. Men hvor finder man hos os en
Prosa, der stadfæster denne Mening? Siden Goethe er
den tyske Prosa blevet et Vildnis. I Skolerne er den
bleven øvet paa Oversættelser fra Latinen, i Aviser og
offenlige Forhandlinger benyttet til lidet værdifulde
Improvisationer; saaledes har den ikke heller i
den skønne Literatur kunnet vinde nogen Form. Man
kan neppe vente at finde nødtørftig Rigtighed i
Sætningsbygningen, end mindre nogen Følelse for
Sætningsgruppernes dog saa let kendelige Ligevægt,
den Velklang, Oldtiden kaldte Numerus; man finder
ingen Formodning om, at Prosafortællingen lige saa vel
som Maleriet behøver en omhyggelig afvejet Fordeling
af de fremsatte Masser, hvis den skal opnaa Holdning;
Ingen kan ved Slutningen af et Værk huske dets store
Omrids.»
I saa haarde Udtryk dømmes den tyske Prosa af en
af Tysklands mest fremragende Videnskabsmænd. Vi,
som imidlertid ikke vil dømme, men forstaa,
finder Aarsagen til denne ringe Udvikling af
den tyske og hin rige Blomstring af den franske
Prosa særligt i den i Frankrig saa højt udviklede
Samtalens Kunst, der øjensynligt er den gode Prosas
Betingelse. Samtalekunsten indtager i Frankrig
samme Plads, som Musiken i Tyskland. Hvor dybt
Forkærligheden for en skøn og simpel Talekunst er
indgroet hos den franske Stamme, kan allerede ses af
Tacitus’s Sætning: «Paa to Ting beflitter Gallernes
Folk sig med størst Iver: paa Krigsvæsen og paa
aandrig Tale». (Duas res industriosissime perseqaitar
gens Gallorum: rem militarem et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
