Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
289
stiske Højde er Lande som Tyskland og Danmark
end ikke begyndt at stige. Man sammenligne
f. Eks. med en Prosa, som denne, Heibergs i al
deres Fortrinlighed med hegelske Fagord overfyldte
Afhandlinger eller Kierkegaards filosofiske Skrifter,
i hvilke Forfatteren, uden mindste Hensyn til sit
Lands, endsige til Europas, Publikum, skriver som i
Slobrok og Tøfler, sigtende snart til en Talemaade
fra Døgnsproget i Kjøbenhavn, snart til en Vending
hos Aristofanes, snart til et Fagord hos Schelling,
snart til en Sang af Des Knaben Wanderhorn og derfor
bliver utilgængelig for Mængden i samme Forhold,
som han naaer Ejendommelighed. Det er Taines
Hæder, at han ikke har villet opgive det Mindste af
Almenforstaaligheden for at bevare sin Originalitet,
og at han ikke har behøvet det. Han har ikke forudsat
samme Læsning eller samme Tænkedygtighed hos sine
Læsere som hos sig selv. Han har paalagt sig selv den
Tvang at oversætte ethvert af sine personlige Indfald
paa Europæisk, og hans Læser er ham taknemmelig
derfor.
Taine besidder dernæst i allerhøjeste Grad den særligt
franske Kunst at skrive en Bog. Hans Skrifter er
komponerede; de hænger sammen fra først til sidst;
ét Aandedrag, ét Pust besjæler dem. Et stort Værk
som den engelske Literaturs Historie indeholder
kun en Grundformel og dens Følger; der er ikke en
eneste Side deri, som ikke bidrager til Godtgørelsen
af Værkets «Hvad der var det, som skulde bevises*
(quod erat demonstrandum}. Og det forholder sig med
de mindre Bøger, som med de større. Der er nogle af
disse, som f. Eks. Idealet i Kunsten, hvis Bevægelse
og Bygning minder En om en Fuga af Sebastian Bach. Ved
Siden af Stilen i et saadant Skrift forekommer mange
ansete Bøgers Stil En som Lirekassemelodier.
Og da nu den dybestliggende personlige Medfølelse hos
Taine ligesom hos Balzac er Medfølelsen med Kraft,
faar hans Stil først og fremmest Præget af Kraft og
Drøjhed. Fremstillingen er voldsom, mægtig, tæt, uden
Smidighed og uden Lethed (vel at mærke i Sammenligning
med anden fransk Prosa; ti sammenlignet med den meste
danske f. Eks., maa den rigtignok kaldes let). Han
har derfor størst Held med sig i Fremstillingen af
tøjlesløse Lidenskaber, af sanselig Yppighed, af
anstrengte og ualmindeligt bevægede Aandstilstande,
de være nu hedenske eller kristelige: Shakespeares
tøjlesløse Samtidige og Cromwells mørke Puritanere
har Kraften og Lidenskaben tilfælles. Han beretter
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
