- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
290

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290 Den franske Æstetik i
vore Dage

deres Færd uden dydig Harme, uden fromme Talemaader;
han er saa ivrig for at forklare, at han glemmer
at laste. Hans Pen glider aldrig raskere, end
naar han skildrer vilde Sviregilder, overdaadige
Festligheder eller grusomme Mord. Han svælger i
Maaltider og Blodbad. Han opsøger overalt den usødede
og usminkede Sandhed. Det franske Sprogs Frihed,
der ene har muliggjort Prosaens store Udvikling, er
ham ikke nok; han vover tidt at forarge, og har mer
end én Gang faaet Moralisterne over sig. Literaturen
er ogsaa i dette Punkt et Udtryk for Samfundet; ti,
som det hedder i Taines Graindorge om det franske
Selskabsliv i vore Dage: «I de sidste ti Aar betragtes
et vist Anstrøg af Brutalitet som nødvendigt til at
fuldstændiggøre Elegancen*.

Taines Stil vælter sig tung og straalende afsted
som en smeltet Strøm af ædle Metaller. Et Liv mellem
Bøger, en Opdragelse i Normalskolen, rastløse Studier
og uophørlig Frembringen i en tidlig Alder har
forhindret, at Taine fik den finere Selskabstones
Smidighed og Underforstaaen i sin Stil. Han har
omgaaedes unge Forfattere og unge Læger, men i
sin Ungdom idetmindste meget faa Kvinder. Derfor
er hans Stil saa lidt blødagtig. Den er paa en
forunderlig Maade samlet. Han ordner, førend han
skriver, sine Tanker, som man ordner en Hær. De
forskellige Afdelinger kommer som Batailloner i
sluttede Rækker og Geledder; man føler i hver Linje
det Villede, det Symmetriske, det Systematiske. I
Begyndelsen bevægede Taine sig endog i Tankesprog og
Antiteser. Senere har Stilen vundet i Frihed, skønt
den endnu er sammentrængt og forsætligt fyndig. Vil
han da overbevise sin Læser, begynder han som et
Felttog. Snart udslynger han en lang Tonefølge af til
hinanden kædede Sætninger, der velklingende falder hen
i Afsatser, som et kunstigt inddæmmet Vandfald fra
Bækken til Bækken. Snart fremhæver han hvad han vil
sige ved at sætte en lille, ganske kort Sætning paa
et Par Ord hen imellem to mægtige Sætningsgrupper. Men
hyppigst benytter han det som Hovedmiddel at overvælde
Læseren. Han sammenhober, han opdynger betegnende
Træk. Som Hagl paa en Rude falder hans smaa, korte,
sammentrængte Sætninger ind i Læserens Aand. Som
Øksehug af en kort, skarp Økse lyder de Slag i Slag,
uden Afbrydelse, uden Naade. Læseren trættes, men
han overbevises; han overvældes og han forstaar.

Hvad er Manglen ved denne saa mærkelige Stilkunst?
Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free