Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Den franske Æstetik i
vore Dage
har gjort Franskmændene opmærksomme paa, hvori den
i streng Forstand poetiske Begavelse bestaar og har
lært dem at vurdere den hos Tyskere og Englændere!
Hans Forgænger paa dette Punkt er den lette
Underhold-ningsforfatter, Philaréte Chasles. Han var
den første Franskmand, der ved Rejser og Studier,
ved Ophold i fremmede Lande blev slaaet af den dybe
Racemodsætning mellem Romaner og Germaner, og Taines
Yndlingstanker om Afstanden mellem Talekunst og
Digtekunst, Formfuldkommenhed og Inderlighed, latinsk
og anti-latinsk Stamme-Ejendommelighed kan i elementær
Form allerede spores hos ham. For Franskmændene synes
en Forfatter som Taine engelsksindet og tysksindet;
en Nordbo forekommer han rent fransk. Af fremmed
Paavirkning er den engelske lettest at spore. Hvad
den tyske Indflydelse angaar, der jo i de sidste
ti Aar er almægtig i Frankrig, da fornemmes vel
en stærk Paavirkning af Goethes hele Aand og af
Heines Poesi; men den tyske Æstetik er dels saa
utilgængelig for Franskmændene, dels tilegnet med
saa stor Selvstændighed og Frihed, at en umiddelbar
Paavirkning intetsteds kan paavises hos Taine. Det
er i denne Henseende lærerigt at sammenligne hans
Afhandling om La Fontaine med Vischers æstetiske
System. Ideerne er de samme, men Formforskellen
er saa stor, at de neppe kan genkendes. Taine har
overhovedet havt en vis Skræk for ligefrem .at give
et System. Men han har ikke desmindre sørget for
at gøre .sit Livsværk saa systematisk omfattende
som muligt. Hans talrige literærfilosofiske og
kunstfilosofiske Værker har efterhaanden .draget alle
Historiens betydningsfuldeste Kunstmindesmærker ind
å hans Læres aabne Rammer.
IV
Imellem en sand Videnskabsmands Verdensanskuelse og
Livsanskuelse er der ikke nogen Splid. Taine har den
Livsanskuelse, hvortil hans hele Tankesystem fører,
og hvortil muligvis den hele moderne Videnskab leder,
Stoicismen. Marcus Aurelius er hans Helt og Ideal. Han
har ytret, at han ansaa Marcus Aurelius for det første
Menneske, der har levet. Hans Aandsretning er stolt,
sørgmodig, forsagende og som alle Spinozisters tillige
noget vel rolighedskær. Han er saa langt fra at være
en praktisk an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
