Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
297
der udfolder sig fra Aarhundrede til Aarhundrede og
lægger saa mange Kæmpende i den samme Kiste.>
Ud fra dette Tungsind kan der da undslippe
Taine saa-danne Ord som: <Det eneste Middel til
at udholde Livet, er at glemme Livet*, og han
priser da Videnskaben som den lidende Menneskeheds
Tilflugt, dens «Andenstedsnærværelse», kort sagt
som det Tilflugtsted, Kierkegaard vilde lukke for
den. Men fremfor Alt priser han da den Stemning,
hvori Naturens og Kunstens Skønhed lidenskabsløst,
uegennyttigt nydes, den ideale Drøm, som han kalder
den, og han udbryder ofte: «Intet i Livet er helt
skønt, helt harmonisk, undtagen vore vaagne Drømme.>
Men med denne en Digters og Musikers Henrykkelse, (der
har fundet et udmærket skønt og følelsesfuld! Udtryk
i Afsnittet Un tete å-téte i Graindorge) forener
han en skuffet, for alle Indbildninger helbredt
Pariser-Verdensmands Bitterhed. Det ny-franske Hang
til for ingen Pris at lade sig fange eller overliste
har faaet et udpræget Udtryk i hans Skrifter. Ligesaa
velvillig som han er i sin Kritik, og saa tilbøjelig
som han er til at godkende næsten enhver Sindstilstand
og dens Frembringelser, ligesaa afvisende er han i sin
Seen sort, og ligesaa utilbøjelig til* i Virkeligheden
at tage nogensomhelst tilsyneladende ideal Bestræbelse
for gode Varer. Her føler man meget tydeligt Beyles
Indflydelse paa Taine. Hans positivistiske Vane
til at opgøre Alt i Tal har forenet sig med en
ved Fejden mod Spiritualismen fremkaldt Drøjhed,
og har dræbt Følsomheden hos ham, og det baade i
Ordets gode og i dets slette Forstand. Han er for
stolt og for mistænksom til at røbe sit gode Hjerte;
han har en Blu for at lade sin Følelse ane, der tit
er af næsten jomfruelig Art og der ogsaa er bleven
fremhævet af Sainte-Beuve som noget Ejendommeligt
for ham. Men af Harme over de Filo-sofer, der gjorde
Videnskaben til Tjenerinde for Moralen og af Trods mod
sine Angribere har han næsten overalt ladet Moralen
ude af Betragtning. Giver han en enkelt Gang for Spøg
moralske Forskrifter, indskrænker disse sig omtrent
til «ikke at tigge, hykle eller prale*; iøvrigt morer
han sig nu og da med at udstille en Moral, der ikke
giver Balzacs Vautrin’s synderligt efter. Det vilde
imidlertid overhovedet ikke være let for Taine paa
Grundlag af sine Lærdomme at udvikle en Morallære. Men
der er jo Moralister nok. Hans Privatliv har været
ulasteligt, og et af to er det nok saa godt at leve
sædeligt som at præke Moral.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
