Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
301
siger: «Han lod sine Sætninger falde en for en,
uden nogen Bøjning af Stemmen; selve disse Sætninger
var kun Meddelelse af Kendsgerninger, farveløse og
bestemte; i første Øjeblik gjorde de ingen Virkning;
men en Time efter havde man glemt deres Nøgenhed
og Enstonighed for kun at føle deres Rigtighed og
Rigdom. Han undgik Minespil og Haandbevægelser,
ikke af Mangel paa Indbildningskraft eller paa
Sindsbevægelse, men af Vane til at holde sig i Tømme
og af Frygt for at paradere med sine Følelser*.
Taines Ideal, naar han taler, er den yderste
Klarhed forenet med den yderste Naturlighed. Selv
som Foredragsholder er han paa sin Post mod at drive
Talekunst. Hans Mine, hans Færd er, som sad han og
talte med sig selv, og hans Stillinger, mens han
sidder, under Foredraget, er alt andet end valgte
og skønne. Kunstnerne holder dog øjensynligt for
meget af ham til at stødes deraf. Deres kraftige
og oprigtige Bifald, naar han begynder og slutter,
vidner om deres Begejstring for ham. De skylder ham
en god og paalidelig, aandrig og grundig historisk
Opdragelse. Der er udenfor Kunstskolen, ja udenfor
Frankrig, Folk, der skylder ham lige saa meget
og mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
