Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sehroder: Ringen
(Efter Farquhar)
Dette Lystspils fuldstændige Titel er Ringen Nr. 2
eller Dei af Delikatesse ulykkelige Ægteskab, en
Titel, der er ligesaa snurrig og gammeldags, som selve
det i sin Tid navnkundige Stykke, der fra 1792 til
1833 hørte til vor Scenes Skuespil-Forraad. Det er
en løjerlig gammel Ret, det kongelige Teater dér har
serveret os; ser man den rigtigt efter, ligner den
nærmest en Slags Lagkage; den har en engelsk Bund,
et fransk Lag, et tysk Lag og udenom det Hele en
dansk Skorpe.
Ringens første Ophavsmand er den engelske
Skuespilforfatter George Farquhar (1678 til 1707). Han
tilhørte en hel Gruppe af Teaterdigtere (Wycherley,
Congreve, Vanbrugh o. £L), der skød op under Karl II,
og som beherskede den engelske Skueplads mellem Aarene
1670 og 1730. Det er ikke mere Shakespeares og hans
Samtidiges Teater. Mellem ham og denne Gruppe falder
Gromwells Tid, det puritanske Herredømme med dets
mørke, Livsglæden tilintetgørende Strenghed, dets
Fanatisme og dets Hykleri. Alle Folkeforlystelser,
selv de ubetydeligste, selv de uskyldigste,
var forbudne, og ved en Parlamentsbeslutning
fra 1642 var, som hos os i Pietismens Dage, alle
Teatre blevne lukkede, og haarde, grusomme Straffe
fastsatte for den, der over-traadte Loven. Da derfor
efter Kongedømmets Genoprettelse Karl II’s første
Regeringshandling var den, at lade Teatrene aabne, saa
tog den underkuede Verdslighed, der havde sukket efter
Oprejsning, nu Erstatning; et Publikum af fordærvede,
udsvævende Verdensmænd krævede et Skuespil efter sin
Smag,
G Brandes: Samlede Skrifter. XIII,
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
