- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
310

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310
Skuespilkritik

Benedix: Nøglen til Kassen

Dette er altsaa den første Nyhed i Sæsonen 1868-69:
denne stakkels Bearbejdelse af et I alle Maader
usselt Makværk, hvis eneste Dyd er den at være kort,
og hvis eneste Kunst er den at bibringe En en hel
Times Kedsommelighed i en halv. En ung Ægtemand,
opdraget mellem Skørter, afmandet ved Tanteforkælelse,
for Øjeblikket under sin unge smukke Kones Tøffel,
befinder sig ved Tæppets Opgang meget belemret med den
Skrøbelighed, man kalder «Tømmermænd*, som Følge af,
at han Aftenen i Forvejen, for første Gang løsladt
paa egen Haand i et Mandfolkeselskab, har drukket
en Flaske Vin, og meget overvældet af den Frygt,
for hvilken man kunde danne Ordet Tøffel-feber,
eftersom han i sin Henrykkelsestilstand om Natten
har tabt hundrede Rigsdaler paa Æresord, og hans Kone
har Nøglen til Pengekassen.

Man vil uden Tvivl indrømme, at den unge Mand
meget nøje svarer til den folkelige Benævnelse: en
vammel Herre. Han søger forgæves under forskellige
falske Foregivender at fraliste sin Frue Nøglen, men
bibringer hende derved kun den Tro, at han af Kassen
vil udtage et Armbaand, som hun har set gemt deri, for
dermed at gøre en anden Kvinde en Foræring. Imidlertid
gør Tjenestepigen meget passende den unge Frue
opmærksom paa det Urigtige i, at hun og Tanterne
saaledes holder Manden under Formynderskab, ja siger
endog sin Tjeneste op, eftersom der «ingen Honnør» er
ved at tjene i et Hus, over hvis Herres Afhængighed
fremmede Tjenestefolk skumler. Denne Tjenestepigens
Tale er ved sin ferske Ligefremhed og sin forlorne
Jovialitet en af de Udgydelser, der formedelst den
Menneskenaturen medfødte Almensamvittighed bringer
det til at løbe En koldt ned ad Ryggen af Flovhed,
saa man ikke føler sig meget mindre ilde derved,
end man vilde gøre, dersom man selv havde sagt
Flovsen. Pigen forestiller Fruen, hvor urimeligt det
er, at hendes ’sølle Skrog af en Mand kunde falde
paa at købe Armbaand til andre end hende selv, og
det viser sig, at hun er en Menneskekender. Skræmmet
af Frygten for at sættes i Aviserne af sin Modpart,
kommer Manden frem med Tilstaaelsen af Spillegælden,
befrier sin Kone fra Skinsygen, faar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free