Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moliére: Fruentimmerskolen
313
det Luftige og Yndefulde Side om Side med det
Latterlige og Lave og ryster alle disse Elementer
imellem hverandre; heller ikke som Spanierne,
der gerne udsondrer det Alvorlige for sig i visse
Optrin, som de da lader veksle med modsatte burleske;
nej han søger i Kraft af den gamle sande Sætning,
at det Komiske er en af Tingenes mest overfladiske
Egenskaber, for at hans Skikkelser, om de end tillige
tiltaler, fængsler, rører eller oprører Tilskueren,
bestandig vender den Side ud imod Publikum, fra
hvilken de er til Latter. Naar han altsaa griber et
komisk Stof, naar han som her tilegner sig komiske
Mother og det er hans Agt at skrive Andet end
en Farce, hvor Alt er Løjer, saa kaster han ikke
det Komiske stænkvis ind; han behandler det som et
spændstigt Metal, der kan udhamres bestandig tyndere,
men som, naar det er tyndest, dog er tilstrækkeligt
til som Forgyldning at bedække Alt, Daarskaben, vi
foragter, Lidenskaben, vi beklager, Troskyldigheden,
som vi elsker. Han vil, at vi skal kunne le af det
Alt. Maaske er det af denne Grund, at Stykket ikke
har et eneste Optrin imellem de Elskende alene. En
sjælden Gang er nu vel i hans Lystspil Forgyldningen
bristet som i Tartaffe eller Le Misanthrope, men
for det Meste er den ogsaa her ligesaa varig som
straalende og ægte.
Da Handlingen er saa yderst simpel, samler hele
Interessen sig om Stykkets tre Hovedfigurer. Af dem er
Agnes uden Spørgsmaal den mest fængslende. At studere
Agnes er at studere Stykkets Aand. Og hvor fransk er
ikke denne Agnes! hvor fransk allerede som Rolle, som
Skabning af Digteren betragtet! Yndefuld, hellig i sin
Enfoldighed, sanddru og sand, lyslevende endogsaa,
men dog saa fremræsonneret som Produkt af disse
bestemte Virkekræfter, saa regelret i sin Egenskab af
Undtagelse - levende som et Menneske og udregnet som
et Facit! Al Moliéres franske Forstandsovervejelse
er opbudt her for at fremstille Troskyldigheden i
dens Renhed og Grelhed.
Se Moliére overfor sin Skabning og tænk saa et
Øjeblik paa Shakespeare og Miranda! Miranda har
den Lighed med Agnes, at heller ikke hun har set
nogen anden ung Mand, før hun møder sin Elsker - et
Motiv, som overhovedet er almindeligt i de sydlandske
Literaturer - men Shakespeare hverken kan eller vil
holde hende fast som fostret af hans Kunst; for ham
er hun Miranda, den Beundringsværdige; hun træder ham
næsten i Møde som en fremmed Personlighed og staar
dér som et Ideal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
