Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Skuespilkritik
nålen som et taaleligt Stentryk et fint og yndigt
Maleri. Den har én Dyd: den er skrevet paa rent
Dansk, den har ikke beholdt nogen fransk eller
halvfransk Vending; den er forfattet af en Mand,
der ikke er bange for at slette ud, hvad han finder
overflødigt eller uforstaaeligt for danske Tilskuere;
den er udført med Rutine og den mangler paa enkelte
Punkter ikke Omhu; men hvad forslaar vel det overfor
saa fint et Arbejde! Der er Digterværker, man bedst
omplanter ligesom Brændenælden ved at gribe rask og
dristigt om dem, og der er andre, som kræver Kærlighed
og fin, næsten kvindelig Ømhed af den Haand, der vil
plante dem om. En Caprice hører ikke til den første
Klasse. Stykket udmærker sig blandt Andet ved en
helt igennem vel vedligeholdt fornem Tone, der adler
Stoffet omtrent paa samme Vis som en Behandling paa
Vers vilde gøre. Lad være, at den Sans for det rene,
med ædel Rolighed afmaalte Udtryk og for den i sin
Art fuldendt ædelbaarne Stil, som udmærker Ludvig
XIV’s Tidsalder, ikke mere findes hos en Aristokrat
som Musset, en Aristokrat efter Revolutionen og midt
i Demokratiet, en Aristokrat, der som Digter ligger
i dristig Krig med alle nedarvede Regler; lad være,
at hans Replik er baade kæk og djærv, saa er det
dog afgjort, at der i hans Samtaler er en Sprogets
Adel og Ynde, som ikke findes i nogen anden fransk
Digters fra den nye Tid. Selv om hans Elegance var
hans navnkundige, revolutionære Elskerinde for fornem,
saa kan dog hverken Hr. Professor H. P. Holst eller
Teatret antages paa Grund af folkelige Fornemmelser
at have Noget imod den. Hvorfor er der da gjort saa
lidt for at bevare den i Oversættelsen, og hvorfor
er Udtalen paa Teatret saa dagligdags og skødesløs ?
At Mathildes følsomme Enetale er forkortet, at
Oversættelsen bortskærer et Par hele Sider, der
indeholder Chavignys for det danske Publikum maaske
vel letfærdige Kærlighedserklæring til Fru de Léry,
er ikke ligefrem ad dadle: kun vil jeg bemærke, at
Saksen ikke er det Instrument, hvormed man omformer
virkelige Digterværker efter de forskellige Nationers
Krav. Man kan ikke i saa lille et Stykke udslette
nogle Sider uden at omdigte eller tildigte, hvilken
Umag man har sparet sig. Men man har ikke nøjedes med
de større Ændringer. Da man nu engang havde skarpe
Redskaber ved Haanden, har man ikke kunnet modstaa
Fristelsen til at bruge dem. Og saa har man da klippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
