Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Skuespilkritik
A" Dumas s Enkens Mand.
En Præmie til den, der kan udfinde det kunstneriske
Princip, efter hvilket det kongelige Teaters
Bestyrelse genoptager ældre Stykker. Der er noget
Gaadefuldt ved alle udmærkede Væsener, derfor ogsaa
ved Bestyrelsen, og det Gaadefulde er dette: dens
Princip. Blandt de Nødder, Bestyrelsen giver os at
knække, er de afdankede Konversationsstykker fra
Syttenhundrede-hvidkaal (1832) nogle af de haardeste.
Havde ikke den Enkelte som Folket et mytisk Tidsrum
bag sig, som han blot behøver at genkalde sig for at
vide, hvad Poesi vil sige, saa vilde disse Lystspil
snart bringe En til at glemme det; ti Teatret, som
burde være Digternes Land, Poesiens Ø, de skønne
Drømmes fantastiske Rige, ligner i disse Stykker en
gammel Sandbanke, besaat med matte Fisk. Det kongelige
Teaters Stuedekorationer, der altid er gamle og
uhyggelige (og hvoraf især en, som anvendes mindst
en Gang om Ugen, med sfinx-artige Figurer uden Arme
paa Dørposterne er saa afskyelig og oprørende grim,
at den ikke hurtigt nok kan blive sendt som Skærmbrædt
til Fattiggaarden), disse utaalelige, stemningsløse
Kulisser, de sorte Spidskjoler, hvori der spilles, den
forældede Spøg, som fremstilles, gør En visse Aftener
saa tungsindig, at man ønsker, en af Skuespillerne
i disse lidenskabsløse, spidsborgerlige, flove og
smaalige Bagateller, vilde midt under Vaaset op ad
Døre og ned ad Stolper komme saaledes i Affekt, at
han sprængte sin Rolle og jog Armen gennem Bagtæppet.
Scribe-Dumas trækker ikke engang mere Hus, de tomme
Loger gaber i Etagerne, de aabne Munde i Parkettet,
og ser man sig omkring, er ikke det Mindste at opdage,
der kunde holde En skadesløs for Scenens Prosa: Alt
er jo efter vort sindrige Teaterbelysningsvæsen
mørkt under Forestillingen - der er Aftener,
hvor Bestyrelsen skulde være forpligtet til at
beholde Lysekronen nede. Hvad gav man ikke for et
Glimt af Poesi, ja blot for et Skær af Skønhed eller
Pragt! Hvorfor har Hr. Hultmann dog ikke et Par Fløjls
Benklæder paa, eller Fru Eckardt en Række Diamanter
om Halsen? Graat i Graat, Situationer, der aldrig
har været nye, men engang var friske; Ideer, som man
vilde hilse, hvis det var Skik, at man hilste sine Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
