Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
Skuespilkritik
hvor han i sit System faar Plads til det, han
udelukker, til de forskellige Vildsvin, Krybdyr
osv., som han ikke vedkender sig i Menageriet. Det
er meget sandt, at f. Eks. en Morder ikke taales
i det gode Selskab, men dette gælder kun om de
utaal-niodige Mordere, der paa én Gang gør det af
med deres Ofre: delvist at myrde et andet Menneske,
at kvæle dets halve Aands liv, at forkorte dets
Dage med Halvdelen af Tiden, det er en ærlig Sag,
det er Noget, som gøres hver Dag uden Hinder. Alt
kommer an paa Maaden, og hvis ikke denne «Verden*,
der «ærer alt Stort og Godt», ogsaa havde den lille
Bi-Egenskab, at den vil bedrages, med Djævels Vold
og Magt vil bedrages, saa vilde den ikke blot være
den bedste Verden, men den gode. Naar man hører
en Forfatter tale som Bayard, ser man vel, at hans
Sind hverken er sygt eller saaret, men tillige, at
han hverken har levet eller lidt Ondt. ^Det er paa
denne Flad hed i Stykket, man bør gøre opmærksom;
den viser sig overalt, hvor man gennem Handlingens
og Samtaleformens bevægede Strøm øjner Bunden,
og den er saa meget mere betydningsfuld, som der i
den ikke blot er noget for Forfatteren Individuelt,
men noget Nationalt, der nu og da kan forekomme
endog hos sande Digtere i Frankrig, som f. Eks. hos
Musset. Jeg vil nævne to Eksempler. Stykket ender
med de gyseligt flove Ytringer: ^Ursula, idag kan
Du danse med din Mand, men imorgen ...» «Imorgen,
kære Moder, samler jeg Kollekter (!) med Dem.»
Disse usalige Kollekter (Almisse-Indsamlinger)
betegner Affindelsen rned Livets Samling og Alvor, de
betyder Velgørenheden, der atter betyder Religionen
og Pligten, ligesom Ballet svarer til Fornøjelsen,
Driften og Livsglæden. At Velgørenheden godt kan
bestaa med Livets uskyldige Glæder, er en Moral saa
sand, at det næsten forekommer En, som havde man
hørt den før. Der er i denne udvortes Betragtning
af Livet en kirkelig Mindelse, som ofte nok spores
selv hos Frankrigs mindst katolske Forfattere. Et
andet betydningsfuldt Træk er Fru Nohans Omtale af
sin afdøde Mand: «Han var en brav Mand, men gnaven,
knarvorn, bebrejdende sin Kone hendes Munterhed
og Lyst til Fornøjelser, men jo mere han prækede,
des mere elskede hun disse Fornøjelser* o: Fru Nohan
har overgivet sig én Gang til en Mand, hun ikke har
elsket, og staar nu i Begreb med at gøre det anden
Gang, uden at Forfatteren .derfor behandler hende
med nogensomhelst Ironi. For den dybe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
