Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bayard: Ude og hjemme
337
Ukyskhed, der ligger til Grund for
Vedtægtsgifteraiaalet, har den Scribe-Bayardske
Aandsretning ingen Følelse.
Det er saameget lærerigere i Stykket at. efterspore
disse Kendemærker paa det daarlige Franske, som
det øjensynligt er fra dette Stykke, at Bjørnson
har tåget nogle af Udgangspunkterne for De Nygifte,
Ideen om Svigersønnens bundne Forhold I Hjemmet og til
en Hustru, der endnu bestandigt er Moderens Ejendom,
Indfaldet med Stoleflytningen og Anvendelsen af Ordene
«Konen skal følge sin Mand*. Hos Bjørnson er disse
Elementer anvendte i en ganske anden Aand.
Man har spurgt, om dette Stykke, der er saa
fremmed I sin Form, var steds-svarende hos os eller
ikke. Ganske vist har vi i vort Samfund Skavanker,
der er temmelig beslægtede med de fremstilte; men
hos os er Skinhelligheden meget finere; den begynder
omtrent der, hvor den ender i Ude og hjemme. Den nyder
gerne alle jordiske Glæder, den har afgjort Uvilje mod
at give Afkald; men den gør det Beundringsværdige,
ligefuldt at vedligeholde Hellighedens Skin, og det
er paa dette Grundlag, at den er ligesaa hadefuld og
herskesyg som Fru Ghopin og Hr. Mathieu. I Danmark
kan Dyrkelsen af Trefoldigheden: Daler, Mark og
Skilling meget godt omgive sig med religiøs Parfyme og
blive æret af Enhver, der fornemmer Duften af denne
Salvelse. I Ude og hjemme er Hykleriet meget mindre
forfinet.
Jeg har sagt adskilligt Ondt om Stykket. Det bør
da til Gengæld ubetinget indrømmes, at det er
overordenligt underholdende, muntert og vittigt,
ypperligt i teatralsk Henseende. Det har en dygtig
Karaktertegning, livlige Samtaler, en dygtig
Opløsning. Det mangler ikke det mindste, undtagen
Hjerte. I Oversættelsen kommer alle dets Fortrin dog
ikke frem. Den burde ubetinget være eftergaaet. Fra
den danske Skueplads bør man ikke høre Ord som
«saagar», der er fordærvet Tysk, eller høre Vendinger
som «De, min Herre*, sagte af en ung borgerlig Kone
til hendes Mand i et simpelt Spørgsmaal; thi dette
er godt Fransk, det vil sige daarligt Dansk.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
