Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Scribe og Legouvé: Dronning Marguerites Noveller
339
hederne i Flæng, og for hvilken en Dadel kun vækker
fornem, undertiden berettiget Ringeagt, hvis den ikke
fremkalder de lavere Instinkter.
Dersom man kan en Smule Historie - den, som skriver
dette, kan ikke mere - sidder man under Opførelsen
af et Stykke som Dronning Marguerites Noveller især
fordybet i Tanken om Afstanden mellem den virkelige
og Scribes opdigtede Verden. Hvor Poesi dog skal
være fortrinlig for at overgaa Historien, hvor den
dog fordetmeste er uinteressant i Sammenligning
med Virkeligheden! Det er, hvad man føler ved denne
Lejlighed. - Jeg fremsætter som almindelig Regel,
at en Digter sjældent formaar at skildre nogen anden
Tid end sin egen. Han kan lade Handlingen foregaa
i Abyssinien og i det fjerde Aarhundrede, han vil,
hvis han er moderne og fransk eller dansk, kun give et
Billede af sin Samtids Tænke- og Følemaade i Danmark
eller Frankrig. Det eneste Middel, som Digteren
her har til at udvide sin Synskres og lægge nogle
Tommer til sin Vækst, er Kritiken, den forsmaaede,
den smidige Kritik, det vil sige Evnen til at
sætte sig ind i fremmede og fjerne Sindstilstande,
den, ved Hjælp af hvilken Goethe f. Eks. satte
sig ind i det gamle Grækenlands Aand, i Gotiken,
i Renæssancetiden og i østerlandsk Middelalder,
da han skrev Gotz, Ifigenia, Tasso og Diwan. Blandt
de franske Digtere har især Mérimée benyttet sig af
dette dybt indtrængende Redskab, Scribe har aldrig
brugt det og aldrig forstaaet at bruge det.
Hvilken Afstand mellem Stykket og Virkeligheden,
først og fremmest i Sæder! Hvilken Udvikling paa
hin Tid af det dyriske og muskuløse Liv! Damerne
var ligesaa kraftige og raske, som Bønderpigerne
nu. De satte sig til Hest, naar de skulde aflægge et
Besøg. Marguerite tilbagelagde i Spanien, af Frygt for
at blive holdt tilbage, i otte Dage en Vejstrækning,
som en god Rytter ellers vilde have brugt fjorten
til at tilbagelægge. Og Damerne havde Brug for deres
Muskelstyrke. Da Marguerites Ven, Admiralen Bonnivet,
en Aften i et Anfald af forelsket Overmod havde
skjult sig i hendes Sovekammer, maatte hun, som hun
selv fortæller, forsvare sin Ære med sine Negle,
og opnaaede af sin Broder, den ridderlige Konge,
kun, at han slog Sagen hen i Spøg og lo af Bonnivets
mislykkede Forsøg. Kongen selv, den kraftige Friskfyr,
Jæger og Soldat, havde Vaner, som man nutildags maa
stige ned til Arbejdsklassen for at finde.
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
