Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Scribe og Legouvé: Dronning Marguerites Noveller
341
Saavidt gik Kongens Ondskab og Forfængelighed her,
og saa frygtet var han overhovedet tråds den Ærekærhed
og Ridderlighed, for hvilken det er Skik at prise ham,
at da han, faa Dage efterat han i 1524 blev Enkemand,
under en festlig Modtagelse i Provence kastede sit
Blik paa Borgermesterens Datter, en ung og smuk Pige,
gik Pigebarnet hjem og ødelagde med ætsende Midler
sit Ansigts Skønhed.
Det var denne Broder, for hvis Befrielse
fra Fangenskabet i Madrid Marguerite gjorde
de Underværker, der vakte hele Evropas
Beundring. Hvorledes blev hun lønnet? Scribe
udstyrer hende lykkeligt nok; hun opnaar at gøre sin
Hjertenskær først til Konge af Navarra, saa til sin
Brudgom. I Virkeligheden gik det ikke ganske saaledes
til. Hun havde altfor varmt taget sig af Zwinglis og
Reformatorernes Sag, til at hun ikke skulde have skabt
sig en Hærskare af Fjender ved Hoffet. Montmorency
og Kongens nye Elskerinde arbejdede endnu samme Aar
som hun havde skaffet sin Broder ud af Fangenskabet
paa at sikre sig mod hendes Indflydelse ved en eller
anden anstændigt udseende Landsforvisning. De opnaaede
hurtigt denne af Kongen. Man opløste hendes Hof og
giftede hende i Januar 1527 med Kongen af Navarra, en
Konge uden Land. «Saaledes ægtede hun Landsforvisning,
Fattigdom, Ruin.» Hun græd, som hun skriver, «saa
det kunde udhule en Sten*. Kongens Taknemmelighed
aabenbarede sig i Skikkelse af en Aarpenge.
Hvem der vil lære denne fine Kvindeskikkelse, denne
højt begavede Aand at kende - og det er en Fortjeneste
ved Scribes Stykke, at det giver En Lyst dertil -
bør gennemlæse hendes Breve og hendes gratiøse,
rigtignok meget frie Novellesamling Heptameron. Man
vil deraf bemærke, hvor langt Scribes Karaktertegning
staar tilbage for dens henrivende Original, der,
svag og spinkel for sin Tid, studerede Latin,
Græsk og Hebraisk, der, baaret henimod My-stiken
af sine Lidelser og sin dybe Kærligheds Svingkraft,
bevarede et klart og koldt Hoved; reformatorisk af
Aandsoverlegenhed, fordragelig af Hjertensgodhed i en
Tid, da man langs Middelhavets Sydkyster sprættede
Jøderne op for at finde Guld i deres Indvolde^
og i de mest civiliserede Lande sønderhuggede og
stegte Tyrker og Jøder med en saadan Lidenskab, at
man i Almindelighed sønderflængede og brændte dem
med Jern paa Vejen til Skafottet. Hendes Portræt,
som fremstiller hende i en Alder af syvogtredive Aar,
viser et ædelt, forfinet, tidlig ældet og rynket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
