Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg: Det lykkelige Skibbrud
343
Gavarni har etsteds humoristisk illustreret denne
Evne til at udlægge Alt om sig.
Faa en af hans komiske Tegninger sidder i et Vindue
en ung Pige og noget bag hende hendes Fader; igennem
Vinduet ses netop den øverste Rand af Hatten paa en
Mand, der gaar forbi nede paa Gaden. Under Billedet
staar Faderens Spørgsmaal: «Hvem er det, som gaar
forbi?» og Datterens Svar: «Aa, det er en stor
Ubetydelighed» (C’est tres pen de chose). Dagen efter
at dette Blad var udgivet, kom der en Mand farende
op til Gavarni og vilde banke ham, fordi han paastod,
at der var sigtet til ham med denne Tegning.
Sligt er en Sjældenhed i vore Dage. Digteren
lider nuom-stunder saa lidet under, at Hr. A. og
Hr. B. føler sig ramte og opfatter hans Angreb og
hans Skemt som en personlig Fornærmelse, at han lige
omvendt lider under Umuligheden af at faa Hr. A. og
Hr. B. til at opfatte Angrebet som rettet mod sig og
føle sig ramte, sig personlig. Naar paa Holbergs Tid
en Digter fremstillede Naragtighed, saa standsedes han
den næste Dag paa Gaden af en Mand, der stillede sig i
Vejen for ham med de Ord: «Jeg gaar ikke af Vejen for
en Nar»; naar en Digter dengang afmalede Pedanteriet,
Indbildskheden og Hykleriet i Almindelighed, fik han
en hel Sværm af Pralhanse og Hyklere paa Nakken,
der forfulgte ham som en Fjende. Men naar i vore
Dage Forfatteren gaar Hykleriet tillivs, saa skriger
Hyklerne næsten altid: «Hør ham!»; ser han den eneste
Redning i Begejstringens Handlekraft, bliver han,
som Henrik Ibsen efter Udgivelsen af Brand^ alle
smaa Spradebassers Yndlingsdigter; udraaber han:
«Ned med Dorskheden b saa svarer Dorskheden som Ekko
selv i Søvne: «Ja, ned med Dorskheden I» og er den
smaalige Spidsborgerlighed hans Satires Genstand,
saa gør Spidsborgerne ham til Æres-Spidsborger og
bærer ham i Triumf*). Hvilken Tilstand er nu mest
fortvivlet af de to?
Som bekendt og tit bemærket har Det lykkelige Skibbrud
to temmelig løst forbundne Handlinger; man plejer i
Almindelighed at opfatte femte Akt som en Tilføjelse;
det forekommer mig, at man med større Ret kan betragte
Skibbruds-Intrigen som Ind-
*) Hentydning til H. C. Andersens lige da stedfundne
Udnævnelse til Æresborger i Odense.
Senere Anmærkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
