- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
347

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holberg: Jeppe paa Bjerget
347

trænge ind, at ville genfinde og genkende det
Menneskelige i den Skikkelse, af hvilken man ler,
og Trangen til kunstnerisk Tilfredsstillelse,
der ytrer sig som Drift til at føle sin Stemning
befriet og forhøjet, og til at le af den Skikkelse,
man forstaar. Hr. Phister begynder straks med at
anslaa Deltagelsens Stræng. Nille har kaldt ad ham,
og han staar i Døren. Paa hans pjuskede Haar og
paa Klæderne over Armen ser man, at han lige har
forladt Sengen; han skotter ængsteligt hen til hende;
han nærmer sig hende langsomt og frygtsomt, som den,
der bestandig holder sig parat til at afbøde et Slag
med Armen. Hans Ansigt er opvakt, hans Udseende er
kuet, hans Stemmes Farve er mørk eller dyster, dens
Lyd klagende og forknyt; men der er i hans Udseende,
Optræden og Udtale ikke et Træk og ikke en Tone, som
forraader den forhærdede Drukkenboldt. Tilskueren er
med ét Slag vunden for Jeppe.

Denne berettigede Forædling af Figuren, som allerede
begynder med det rent Udvortes, gaar helt ind til
Marv og Ben, og opgives ikke et Øjeblik. Stærkest
anvendes den, hvor den mest gøres nødig, straks i
Drikkescenen f. Eks.: Jeppe beruser sig, dog ikke som
en Dranker, men som et godt Hoved, der for en Gangs
Skyld drikker sig fuld. Han udfører denne Idræt med
en Friskhed og Oprindelighed, som var det første Gang
han fornam Brændevinens Virkninger; han synger, han
bliver lystig og modig; men først idet Phister kaster
hele sit Lune i Vægt-skaalen, .forstaar man, at Jeppes
nedstemte Humør faar Ligevægten tilbage, alt som hans
Ben begynder at tabe den. Og saaledes bærer Phister
sig bestandig ad; han er Jeppes sande Defensor, han
dækker ham mod Angreb, han lutrer og forskønner ham;
han gør ham i Nødsfald hellere genial end at gøre
ham frastødende. Saa tidt vi kunde fristes til at
blive uvilligt stemte mod Jeppe, er Fremstilleren
paa sin Post, lader lians Ulykke skimte, viser os
hans Troskyldighed, minder os om hans Forstand, og
vil Du da vel negte denne sølle Stakkel, dette store
Barn, dette lyse Hoved din Sympati? Du vil det ikke,
og Phister forstaar ved sin egen Fantasis Sikkerhed
og Bestemthed at give dig saa fast og formbestemt
et Billede af Jeppes Elskværdighed, at Du under hele
Forestillingen beholder det bag i dit Hoved og tager
det hjem med, naar Du gaar.

Er hele Anlægget først bragt indenfor Skønhedslinjens
Trylle-kres, da gaar Resten, den komiske Virkning,
af sig selv, det har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free