Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
Skuespilkritik
Holberg sørget for, og det er Phister Mand for at
besørge; man ler vekselvis af ham og med ham, og
baade af og med ham. Han er skiftevis lattermild
og Latterens Genstand. Hvor Jeppe ikke mere er
godlidende, men haard, hvor vi opdager, at han
vilde være frygtelig med denne Natur og disse
Forudsætninger, dersom han stod der i Slottet
ikke ved et Mummespil, men efter en Revolution,
dér forstaar Phister at betone hans fuldstændige
Latterlighed under Forsøgene paa at haandhæve sin
Værdighed, viser, hvorledes Truslerne netop kun er
mente som Trusler, og gør Jeppes hele Ufarlighed saa
klar, at alle hans Egenskaber samles under Vingerne
af Egenskaben komisk. Hvor Jeppe ikke mere morer,
men rører; hvor han siger Farvel til Alt og Alle,
forstaar Phister at slynge og stænke det Pudsige, der
fremkommer i Henvendelsen til Nille og til Degnen,
saaledes ind i det Hjertegribende, at man end ikke
her kan lade være at le. Kort sagt, han har gjort
sig til Et med Rollen.
Lad os i enkelte Smaatræk forfølge, med hvilket
Studium og hvilken Inderlighed. Phister har ikke
nøjedes med at gennemarbejde sin Udtryksmaade, men
han har gjort det med en saadan Omhu, at han indtil
de mindste Enkeltheder er paa det Rene med Udtalen
af hvert Ord og ikke fremfører den mindste Smaating
uden Hensigt. Det er ingen Tilfældighed, at han,
naar han vrænger efter Kammertjeneren, udtaler aa’et
i «Eders Naade» næsten som en a-Lyd; thi han gør
det for at bringe en Lyd-Lighed tilveje i Sætningen:
<Munden siger nok Eders Naade, men Hjertet Eders Nar.»
Det er ikke heller tilfældigt eller
**~s
uoverlagt, naar han i anden Akts Monolog giver
Ordene: Men
.s_*- S«^ -x_x –––-
hvorledes kand jeg dog være vaagen> den betegnede
uregelmæssige Betoning; thi det forhastede Tempo maler
den med fornyet Voldsomhed tilbagevendende Tvivl;
det er endelig mere end en Afveksling i Foredraget,
naar han i 1ste Akts 5te Scene, hvor Ordene: «Ak gid
jeg turde drikke (kun) for en Skilling endnu!> kommer
igen næsten som et Omkvæd, bestandigt flytter Tonen
en Plads frem og lader den falde først paa «gid»,
saa paa «turde» osv., indtil han ender med Udbruddet:
«Ak gid jeg turde drikke kun for en eneste Skilling
endnu !> ti Tonens Fremfrytning antyder Ønskets
bestandigt stigende Inderlighed og Styrke.
Saa meget udretter han blot ved Udtale og lettere
Toneskifte, hvor meget mere da ved et Tonefald og en
Haandbevægelse! Da Jeppe i første Akt uigenkaldeligt
har overtraadt sin Kones For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
