Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg: Jeppe paa Bjerget
351
Højtidelige er dannet efter Hr. Jespers
Søndagspræken. Det hænder Phister kun en eneste Gang
at gribe fejl (de lange spån-kende Gengangerskridt,
hvormed han ledsager Repliken: «Ey heller gaar igen?>
er unaturlige, ren Teaterkomik); men ikke nok hermed:
han er til den Grad beaandet af Holberg, at han nu
og da endog er i Stand til at berigtige Digteren
og spille mere holbergsk, end Holberg selv har
foreskrevet. Jeg tænker paa det Optrin, da han har
hørt sin Dødsdom. Han udbeder sig en Snaps. Den rækkes
ham, han tømmer Glasset langsomt og fornemmer allerede
en kendelig Bedring. Saa skæver han frygtsomt til
den foregivne Retstjener og rækker med Nølen, tavst
bedende, Glasset ud paany. Hvilken Beroligelse, da det
uden videre fyldes! Han tømmer det raskere end første
Gang, og nu strækker han det atter, men befalende,
ud i stiv Arm. Det fyldes. Han tømmer det i et eneste
Drag og rækker det fra sig med en Skødesløshed, som
var Brændevin ham den ligegyldigste Sag af Verden,
og med en Sejrherremine, som kun kan findes hos den,
der føler, at nu trænger han ikke til mere Mod for det
Første. Istedenfor her paa dette Punkt at falde paa
Knæ igen efter Holbergs Forskrift, gaar Phister lige
hen til Dommerens Stol, sætter sig paa Lænet, støtter
sig fortroligt til Dommerens Skulder og opfordrer ham
i denne Stilling til at dømme om igen og erklære, at
han dømte fejl den første Gang. Ingen kan betvivle, at
Ytringen sagt paa denne Maade er langt mere betegnende
og sand, end om den blev fremstammet med Frygt af en
Knælende.
Det var let at fuldstændiggøre disse Eksempler med
flere; men det nytter ikke stort at beskrive det, som
maa ses, eller at paapege Enkeltheder i en Udførelse,
der har sit Værd ved sin Helhed. Man vilde gerne
udtrykke sin Taknemmelighed, om det saa kun var ved at
vise sig agtpaagivende, naar man en sjælden Gang er
saa heldig at træffe den fuldendte Kunst. Men man er
virkelig i Forlegenhed med, hvorledes man skal bringe
en Kunstner som Phister sin Tak. Man klapper ad ham,
men skammer sig næsten derover; man roser ham, men han
er saa vant til at blive rost. Om saa den hele Kommune
vilde enes om at bevillige Phister en Statue, vilde
det være en mislykket Hædersbevisning; den maatte da
gøres af Guttapercha, ifald den skulde ligne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
