Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschlager: Palnatoke
359
Vaaben, hvilket Munke og Præster efter Tid og
Lejlighed hvæsser og dypper i Gift.
Tiden er en ubarmhjertig Gældsherre. Hvad den har
givet et Digterværk, bærer bestandigt dens Mærke og
kræves hurtigt tilbage af den. Men op af de Slakker,
der ligger ved Stykkets Fod, ud af den brede og paa
Indskud rige Indledningshandling løfter sig det,
som hører alle Tider til, Tragediens sande Æmne,
Palnatokes tragiske Skyld og Skæbne. Behandlingen
af hans Brøde er paa én Gang dyb nok til at gribe
os menneskeligt og dog ikke for dyb til at gribe
os rent digterisk; den er saa fuldendt, at den
bringer Hjertets inderste Strenge til at dirre uden
Anvendelse af andre Midler end et let og enkelt
Greb. Oehlenschlager tvinger ikke vort Øre til at
følge Angerens pinlige, sønderlemmende og optrævlende
Gerning, men oplyser som ved et Lynglimt Skyldens og
Skyldbevidsthedens mørke Egn saa stærkt, at et hurtigt
Blik kan trænge helt ind deri og lære os mer end
en lang Betragtning. Palnatoke henfører ikke Brøden
til sin Samvittighed, han henfører den til sin Ære,
og til Æren, ikke taget i Betydning af Hæder, men som
Udtryk for den ridderlige Personligheds Krav til sig
selv. I denne Tragedie er det Tragiske det Vigtigste.
Kan den sceniske Opførelse stille os det klart for
Øje, at Palnatoke er tragisk, da har den truffet
Maalet; kan den ikke det, er den ufyldestgørende;
ti saa opløser Alt sig alligevel trods Anstrengelse
og Flid i mere eller mindre kraftig, mere eller
mindre teatralsk, mere eller mindre enstonig
Deklamation. Det gælder for Fremstilleren om at
sammensmelte Taleren og Vikingekongen til én Person
ved at lade Taleren gaa op i Helten; ti det at spille
Hovedrollen i et oehlenschlagersk Stykke fra 1807 for
os Nutidsmennesker 1867 vil sige: at dæmpe og trænge
tilbage alt det, der kun gaar paa Personlighedens
Forhold udadtil, og af al Magt at betone og fremdrage
det, der viser os Karakteren som et levende Selv,
altsaa at fortolke al den udadvendte Bestræbelse som
Udtryk for en Bevægelse i Sjælen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
