Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschlager: Dronning Margareta
363
Sæt, han er ædel og ridderlig, men ærgerrig, som
Schillers Warbeck, der udgiver sig for Hertugen
af York! Warbeck er en Bedrager, der hader det
Spil han bruger, men som kommer over det ved
Fantasteri. Saalænge han forestiller Richard, er han
Richard; han er det til en vis Grad for sig selv,
ja endog for Medviderne i Bedrageriet. Et vist
poetisk Mørke, en Overtro, en Art Vanvid, siger
Schiller, hjælper til at redde hans Karakter. Se
ham nu spottet af sine egne Tjenere, af hvilke nogle
tvivler om hans Person og derfor foragter ham, andre,
der tror ham, agter ham ringe, fordi han er fattig og
lever af sin foregivne Tantes, Burgunderhertugindens
Naade. Denne haarde og stolte Dame, der er falsk,
bydende og uforsonlig, bliver hans onde Aand. Han
har solgt sig til hende; hun ser i ham bestandig kun
sit Redskab, den falske York, Bedrageren, og hendes
Fordringer til ham tager intetsomhelst Hensyn til
hans Æresfølelse. Forgæves vil han stræbe i Vejret;
altid erindres han af hende om det skændige Forhold,
som han saa gerne vilde glemme, ja som han maa have
glemt for at kunne spille sin Rolle godt. Her ligger
det Bevægende endnu mere i Sjælelidelsen end i den
udvortes Ulykke.
Eller sæt, at Kongsæmnet selv tror at være Tronarving,
og naar han som Demetrius hos Schiller følges baade
af Troende, Vantro og Bedrevidende, hvem fælles Had
og Fordel forener, for sin egen Del er tryg i sin
Begejstring og har sin bedste Styrke i Bevidstheden om
sin Ret, indtil en skøn Dag, da han staar i Spidsen
for sin Hær, en Mand fremstiller sig for ham og
udbeder sig en Belønning som hans hemmelige Velgører:
det er ham, der har myrdet den ægte Arving til Tronen
og lagt den nu i sin Ret saa visse og i sin Tillid saa
sikre Tronkræver det Juvelsmykke om Halsen, som blev
ranet fra den Myrdede og som har været den Levendes
Vidnesbyrd. Da vil Kongsæmnet maaske som Demetrius
føle Umuligheden af at træde tilbage, men hans indre
Magt vil være knækket; naar han iler til Mødet med
sin foregivne Moder, vil han være fortvivlet og kold,
ingen af de to vil fornemme Naturens Stemme, og selv
om Politik foranlediger Moderen til at lyse ham i
Kuld og Køn, er han fra hin Stund af i Virkeligheden
dødsdømt*).
*) Sammenlign for Modsætningens Skyld Prosper Mérimées
historiske Værk Les faux Demetrius og hans Skuespil
Les debuts d’un aventurier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
