Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
Skuespilkritik
eo Mekanisme; bag Kunstværket føles et levende Væsen,
hvis Hjerte slaar deri og hvis Aandepust besjæler
det. I samme Øjeblik vi gennemtrænger Værket, staar vi
Ansigt til Ansigt med Aand af vor Aand. Med andre Ord,
det er Synsmaaden, der gør Kunstneren til Kunstner
og hans Værk til Kunst; Maskinen er en Kunstner
uden Synsmaade, som Kunstneren uden Synsmaade er en
Maskine.
Tales der nu om Digtekunsten og nærmest om
dramatisk Poesi, da er det, jeg ved Tegningen
har benævnet Synsmaaden, det Selvsamme, som her
benævnes Kunstværkets Aand, det Samme, som Tyskerne
med et filosofisk Udtryk kalder et Dramas Idé, og
hvad vi Danske ynder at kalde dets Livsanskuelse. Et
Skuespil uden Livsanskuelse og uden Idé falder udenfor
Poesien som et Maskinprodukt. Det er af den Grund,
at et Stykke som Marie Antoinette tiltrods for den
Interesse, det vækker ved sit Stof, og tiltrods for
adskillige underholdende Enkeltheder ikke har Noget
med Kunsten at gøre.
Hvad Synsmaade har Marie Antoinettes Forfatter af
den franske Revolution, paa hvis Kraters Rand han
lader sine Helte og Heltinder slaa deres Volter,
af Kongen og Dronningen, af Hoffet og Folket, af
Halsbaandshistorien og dens Følger? Svar: Han har
ingen. Og hvorfor ingen? fordi han har saa mange, at
han ikke har én. Det ses allerede ved et Blik udover
Æmnet. Forfatteren føler, at Halsbaandshistorien har
Tiltrækningskraft, fordi den Frifindelse af Rohan,
hvormed den ender, er et af Revolutionens stærkeste
Signalskud; ikke desmindre har han ingen Tragedie
skrevet, men forsøgt sig paa et Skuespil i Scribes
Manér, der ender, hvor Revolutionen begynder, og hvis
Sammenhæng med Revolutionen ikke ses.
Det viser sig simplest, naar man betragter et Par af
Hovedskikkelserne i Stykket. Maa jeg forestille mine
Læsere Hans Ekscellence Prins-Kardinalen af Rohan,
ædelttænkende, Ulykken opsøgende og understøttende
Gejstlig, hvidhaaret Hofmand og Verdensmand,
ærgerrig Politiker, Marie Antoinettes ridderlige
Tilbeder. Hvorfor er det ikke muligt at blive klog
paa denne Fyr? Simpelthen fordi det ikke er muligt
at udfinde, hvilken af den halve Snes Synsmaader,
som anlægges i Stykket, der skal komme til Anvendelse
paa ham. Den franske «Kilde» har øjensynlig ikke anset
det for at være til Skade for Rohans Fortræffelighed,
at han er en ret letfærdig Herre, og at hans Forhold
til Jeanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
