Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. W. Brun: Marie Antoinette
367
de la Motte er et andet end Skriftefaderens til
Skriftebarnet. Antydninger heraf er blevne staaende
i den danske Bearbejdelse; men i Strid med disse
er Kardinalen vasket saa ren, at hans Forhold til
Jeanne staar som en uopløselig Gaade, og hans Ulyst
til at betitles Kardinal staar uforklaret. Den franske
Kumpan, fra hvem han er laant, har tydelig nok havt én
Betragtning af, hvad en Kardinal kunde tillade sig og
være lige god for det, den danske Forfatter har havt
en anden; han har ikke sluppet denne, men han har ikke
været i Stand til at udslette hin; Følgen er, at de
to Betragtningsmaader forliges som Hund og Kat. Efter
den ene af disse Synsmaader er en Kirkefyrste, der
gaar paa Elskovs-Æventyr, ligefuldt en Ridder uden
Frygt og Dadel; efter den anden Synsmaade vilde
det være en forsmædelig Skam for Dronningen, om
hun elskede nogen anden Mandsperson end sin Gemal,
o: de to Synsmaader ombringer hinanden. Efter den
ene Livsanskuelse, hvortil f. Eks. Sainte-Beuve har
bekendt sig, bør Marie Antoinette ikke synke i vor
Agtelse, fordi hun elsker en D’Estaing; efter den
anden er det en dødelig Vanære for Dronningen at elske
en Rohan. Hver af disse Livsanskuelser kan være god
for sig, kan have sine stærke og sine svage Sider;
det kan være forskellige Forfatteres; det kan være
samme Forfatters i to forskellige Afsnit af hans Liv;
men det kan ikke paa én Gang i et og samme Stykke være
én Forfatters. Det hævner sig at ville være Digter
paa anden Haand; det hævner sig at laane Lidt hist
og plukke Lidt her i den Tro, at man kan bringe et
Drama tilveje ved at rimpe Scribeske Situationer,
Dumas’ske Romanstumper og historiske Skæmtord og
Anekdoter sammen.
Saa simpelt Stykket paa en Maade kan kaldes, er det
dog umuligt at forstaa det, at bestemme dets Idé eller
Aand, Ti det har ingen, det er dødt og aandløst;
det forholder sig til et virkeligt Digterværk,
som et Vokskabinet forholder sig til Thorvaldsens
Museum. Man sammenligne ikke dette Skuespil med
Scribes; man minde ikke om, at Scribes Livsbetragtning
var upoetisk. Scribe betegner et Kulturstandpunkt;
det er ikke for Intet, at vor betydeligste Tænker har
gjort sig den Ulejlighed snart at forklare, snart at
bekæmpe hans Ideer. Selv naar Scribe slaar sig sammen
med Andre, er det hans Aand, som giver Stykkerne
Farve, selv naar han forgriber sig paa Historien som i
Et Glas Vand, hvis femte Akt Hr. Brun saa dristigt har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
