Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
Skuespilkritik
Form, hvori de legemligt kunde opstaa af Graven,
genkendes og helt forstaas. Elverpigedansen i
Slutningen af første Akt er saa smukt komponeret, saa
ganske lig Taagernes naturlige Flagren over Moserne en
Sommernat og saa ganske stemmende med Folketroen paa
den bedaarende, uimodstaaeligt dragende Svimmel-Magt
hos de dansende Piger, at den (især ved Hr. Valdemar
Prices i enhver Henseende udmærkede Udførelse af
Ridderens Parti) var af en mærkværdig og gribende
Virkning. Igennem hvilken anden Kunstart skulde vel
alt det, der i Sagn og Myte er drastisk uden at være
dramatisk, det vil sige, er Handling, Bevægelse,
Liv uden at være Handling og Bevægelse i Ord, kunne
komme til sin Ret og Skønhedsvirkning? Hvilken anden
Kunstart skulde f. Eks. kunne sætte et Motiv som den
Fast-tryllelse til Pletten, der her udøves af Viderik,
i sit fulde komiske Lys?
Som Mestere har de to Komponister understøttet
Balletdigteren. Med naturlig Takt har de delt Opgaven
imellem sig. Det lette luftige Elverparti, den slanke
Gratie og Solens lyse Verden er tilfaldet Gade; det
tunge, firskaarne Troldeliv med alle dets snurrige
Særegenheder og dets Lystighed, der slaar Gækken løs
i Vildskab, er det faldet i Hartmanns Lod at sætte
i Musik. Komponisternes Fremgangsmaade er forskellig:
Gade tager et Udgangspunkt, griber Hovedstemningen,
giver den i store Træk, i lange smukke Linjer sin
musikalske Form; Hartmann udstykker og fordyber sig
i det Enkelte, i Kraft af sin ejendommelige Evne
til at ramme det bestemte Punkt i Handlingen paa en
Prik. Hvor f. Eks. i første Akts Begyndelse Gades
brede Bondedans i Moll med dens seje og dog bløde
Danskhed og hans derpaa følgende lystige Reel hvert
Øjeblik afbrydes af Frøkenens Arrigskab og Vrede,
dér søger Gade ikke at gøre videre ud af Vreden, han
følger ikke saa.nøje nied. Dansen sluger Arrigheden;
denne gaar med op i det Lystige i sin al-mindeligere
Egenskab af det, hvori der er Iver, Bevægelse,
Fart. Hvor i tredje Akt Ridderen ved en Drik af
Kilden helbredes for sit Vanvid, dér udtrykker Gade
overhovedet Glæden, Fornyelsen af Livsaanderne, en
Friskhed, der kan sammenlignes med den, der slaar En
imøde fra Skoven en Sommerdag; men paa den særlige
Overgang fra Vanvid til Fornuft lægger han Ikke an.
Hartmann vilde have gjort det anderledes; ti
hans Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
