Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bournonville: Et Folkesagn
375
svæver ikke saa frit; med den største Troskab følger
den hver Bevægelse i Dansen. Ikke saa meget ved
Melodien som ved de for ham ejendommelige morsomme
Rytmer giver han ved anden Akts Begyndelse det
Troldeagtige; en mærkelig, karakterfuld Afveksling
af Akkorder og Pavser viser, hvorledes Hilda fatter
sin Beslutning, da hun kaster Smykkerne fra sig; en
Obosolo udtrykker ganske nøje Sindsstemningen, da hun
trækker paa Skuldrene ad sin uheldige Kobold-Frier
og peger Fingre ad ham som et Barn.
Enhver af de to Komponister er saaledes gaaet
tilværks paa sin Maade efter sin Natur. Gade,
som umiddelbart stiler imod det ublandet Skønne,
har overladt Hartmann anden Akt, hvori denne,
der ligesaa gjerne naaer det Skønne ad en Omvej,
vilde vove at lade den fuldkomne Overstadighed bryde
løs i Troldedansen ved Brylluppet. Det er umuligt at
tilkende Nogen af dem Palmen, de har vundet den begge
to: de har delt Arbejdet mellem sig som Kunstnere,
der hver for sig kendte deres Talent, og de har
arbejdet sammen som Brødre, der kappes om at lade
hinandens Begavelse glimre. Begge har de benyttende
genkaldt hinandens Motiver.
Blandt de største Skønheder i den desværre ikke
helt udgivne Musik kunde maaske fremhæves hos Gade
Stedet, hvor Højen aabner sig, den trippende Nissedans
med sine harmoniske Løjerligheder, og den dragende
Mellemsats; Menuetten, i hvis gamle Former Gade har
heldt sin unge Vin, den festlige, ridderlige Brudevals
og Elverdansen, der sammenlignet med Elverskud har
mindre af det Lokkende og Hemmelighedsfulde, som bedre
egner sig for det dramatiske Oratorium, og mere af
det Lidenskabelige, Nærværende, som svarer til det
Øjensynlige i Balletten. Den største Finhed i denne
Komposition er maaske Overgangen fra Moll til Dur,
hvor Ridderen tilsidst synker afmægtig sammen; at
den klare Dur her bliver den højeste Rædsels Udtryk,
kaster ligesom et glansfuldt, uhyggeligt Lys over
Aktens Slutning, an-tydende det Klare og Afgjorte, der
ligger i den fuldkomne Opgiven af Modstand og Haab.
Hos Hartmann er især at beundre den yndige Vuggevise,
som Gade senere genkalder, og det morsomme, kluntede
Troldemotiv i Drømmen, der fint kommer igen, hvor
Guri vredes over Korset i Hildas Haand.
Et Folkesagn fremkalder flygtigt talrige
Stemninger i Ens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
