Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
Skuespilkritik
sont Men Ibsen har denne Gang et lille Anfald af
den bekendte Kunstnersygdom, der ytrer sig som en
overdreven Trang til teknisk Fuldkommenhed. Den plejer
at indtræde lige før den højeste Modenhed. Der kommer
nemlig før denne et Tidspunkt, hvor Digteren med en
vis Kulde betragter sin Ungdoms levende og flammende
Værker, som sprænges fra hinanden af lutter Livsfylde
og ligger for ham som bristede Granatæbler, ud af
hvilke de røde Kærner vælder. Han vil nu frembringe
Noget, der er mere samlet og behersket. Det er det
Tidspunkt, paa hvilket han med en vis halvt paatagen
Sathed foretrækker det Graa for det Skarlagenrøde og
Bordeaux-Vin for Champagne. Det er en Svaghed, der
gaar over, og en Svaghed, efter hvilken Digteren er
stærkere end nogensinde før. Det er en Perturbation,
i hvilken Stjernen ikke gaar tilbage, men slaar en
Knude paa sin Bane. Henrik Ibsens nye Stykke har ingen
Tilskuer-Repliker, ingen Forfatter-Repliker, - ja hvad
der er et rent Kunststykke - ikke en Enetale. Til
Gengæld mangler Stykket da Noget af det, som ellers
plejer at udmærke Ibsen, dette Dieu dans Farne, le
diable au corps, dette Fandenivoldske, som Baggesen
vilde sige, dette mægtige Tag i Læserens Opmærksomhed,
der, naar galt skal være, hellere maa være ængstelig
stærkt end noget for løst.
Hovedpersonen i De Unges Forbund er en ung Ærgerrig,
som er ifærd med at slaa sig i Vejret, en af dem,
til hvem vi har Originalerne rundt om os i vore
Selskabssale, paa vore Gader og Stræder. Han
søger til sin egen Forherligelse og for at sikre
sig Magt at stifte et Forbund, der skal følge
ham gennem Tykt og Tyndt paa hans Jagt efter
Indflydelse og Herredømme. Med mesterlig Takt har
Digteren straks i første Handling betegnet ham som
«Festtaleren*. Festtaleren er en Skabning som først
de senere Aartier har set fremtræde her i Norden,
og det er en Frembringelse, som har sin udprægede
Ejendommelighed. I denne Frasernes Tid er Festtaleren
Frasemagernes Konge. Festtaleren er alvorlig,
Festtaleren er begejstret. Festtaleren er moralsk
(om Forladelse, jeg vilde sige: etisk), han er,
med en le Overgang, paa de mest begejstrede Steder,
især henimod Talens Slutning, desuden religiøs. Han
forener i sig Digteren, Refor matoren og Præsten, og
han er dobbelt elsket, fordi hans Poesi, hans Moral,
hans «dybe og alvorlige* Religiøsitet kun kommer frem
ved festlige Lejligheder. Han er ikke plump og uhøvisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
