- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
397

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forklaring og Forsvar
397

gjort det; ti taler Noget for mig og imod ham, er
det disse med Mesterhaand nedskrevne smaa Noveller. I
den ene af dem viser Goethe sig maaske mere oprørsk
end paa noget andet Sted. Ti som en sand Lærling
af Rousseau skildrer han her den blot naturlige
Lidenskab som i sig selv saa berettiget og saa skøn,
at den lader sig undskylde og vækker dyb Medfølelse,
selv naar den fører til den yderste Brutalitet - til
et Voldtægtsforsøg, altsaa til et Brud med Samfundets
mest berettigede Love*)

Efter denne i Sandhed overbevisende og glimrende
Bevisførelse er det, at min Anmelder forkynder
Dommen:

Denne Paavisning maa være nok. Den kunde gentages
ved de allerfleste af de øvrige Skrifter,
som Forf. behandler, men dette vilde føre os
for vidt. Hvad der her er udviklet, vil være
tilstrækkeligt til at vise, at Dr. Brandes tager sit
Udgangspunkt fra et vrangt Syn paa et Digterværks
Opgave og at han i Stedet for at skildre Tingene,
som de er, spænder de literære Fænomener paa sine
individuelle Ideers og Sympatiers Pro-krustesseng.

Altsaa, hvad der nu er godtgjort om Werther,
det gælder om alle de Skrifter, jeg forøvrigt
behandler. Men hvad er godtgjort? Det, at min Anmelder
paa en uredelig og usandfærdig Maade har stræbt
at fremstille Goethes Werther i en falsk og tilmed
yderst spidsborgerlig Belysning, at min Opfattelse
Punkt for Punkt er den samme som Goethes og at min
Anmelders Citater er vildledende. Gælder det Samme om
alle de øvrige Skrifter, jeg i min Bog har særmærket,
saa er jeg endda nogenlunde gunstigt stillet. Men
som man ser, min Anmelder sysselsætter sig kun med
Werther, og som man ser, hans Angreb er her ført med
en Dygtighed og en Kraft, der giver grundet Frygt for,
hvad Ødelæggelse hans Angreb paa andre Punkter havde
kunnet bevirke.

Dog - det er sandt, min Anmelder har jo i min Omtale
af Werther været saa heldig at finde en Modsigelse.

*) Disse Ord vil, antager jeg, findes at indeholde
tilstrækkeligt Bevis for, at jeg forsvarer
Voldtægt. Ligesom det, da jeg paa mine Forelæsninger
forsvarede Byron mod Beskyldningen for Blodskam,
hed sig overalt, at nu havde jeg endogsaa forsvaret
Blodskam, saaledes har det overhovedet været min
Lod at blive gjort til Genstand for skarpsindige
Fortolkninger. Jeg er bleven spurgt: «Er det sandt,
at De har kaldt Thorvaldsen et gammelt Fæ?» «Ja,
svarte jeg, jeg har stillet ham sammen med Goethe og
Schiller - og de andre Idioter.*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free