Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Forklaring og
Forsvar
Jeg har i min Bog begaaet den Uagtsomhed at bruge
Ordet melankolsk paa to forskellige Steder i noget
forskellig Mening. Jeg siger paa det første Sted,
idet* jeg henfører Werther til en bebudende Tidsalder,
René til en skuffet, at Werther er syg, men ikke
melankolsk, medens René er fortabt i en ørkesløs
Kval. Meningen er, som Sammenhængen giver: Werther
fortvivler, men han har ikke Spleen; han er ikke
i sig selv tungsindig. Senere, da jeg sammenligner
Werther med Charlotte, kalder jeg Charlotte sund og
uanfægtet, til Gengæld en Smule kold og ubetydelig
i Sammenligning med den «melankolske og fortvivlede*
Werther. Der burde naturligvis efter at jeg en Gang
har defineret Melankolien paa en vis bestemt Maade
ikke staa melankolsk, men forpint, sørgmodig eller
lignende. Af denne aldeles uvæsenlige Unøjagtighed
benytter nu min Anmelder sig som af et Aktstykke,
der skal vise hvor tendentiøst jeg gaar tilværks,
hvorledes jeg tilvrider Fænomenerne osv., som
sædvanligt.
Af denne Art Modsigelser er det overhovedet lykkedes
mine Anmeldere at fremvise et forfærdet Publikum
flere. Saaledes har jeg sagt: «Tyskland har intet
Drama*, og man udbryder: «Hvorledes? Har Goethe
ikke skrevet Gotz, Tasso osv., har Schiller ikke
forfattet Maria StuaiW og saa fremdeles. Disse Fakta
er mig imidlertid ikke aldeles ubekendte. Meningen
er selvfølgelig: Det tyske Drama er i Regelen ikke
dramatisk. Saaledes har jeg paa ét Sted sagt, at
Tyskerne har frembragt den skønneste Poesi siden
Shakespeares Tid, paa et andet Sted, at de kun i
Musiken har frembragt Kunstværker. Dette er efter
Hr. 44’s Paastand en aabenbar Modsigelse. Den, der er
vant til at gøre en bestemt æstetisk Begrebsforskel
imellem Poesi og Kunst, vil ingen Modsigelse finde
i disse Ord, om den sidste Sætning end er stillet
lidt vel meget paa Spidsen. Stor poetisk Rigdom
lader sig som i Faust forene med stor kunstnerisk
Ufuldkommenhed.
Maa jeg overhovedet en Gang for alle med Hensyn til
alle den Art Udsættelser tillade mig overfor mine
Kritikere at anføre disse Ord af Ludwig Feuerbach:
Antikritiker har nødvendigvis ringe Interesse,
naar Kritikerne i deres Iver for ikke at forstaa
Forfatteren, men gendrive ham, tager Skinnet for
Væsenet, og uden Kritik gør det Sproglige til det
Saglige, det Stedlige til det Almene, det Relative
til det Ubetingede, det, som angaar en Del; til
ejendommeligt for det Hele; sammenknytter det,
der ikke hører sammen, men adskiller det nødvendigt
Forbundne, kort sagt kaster Alt hulter til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
