Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring og Forsvar
407
hos den nævnte Forfatter. Jeg kan begribeligvis ikke
opfinde, hvorledes Folk i det 18. Aarhundrede gik
klædt. Jeg maa vide det etstedsfra og jeg siger,
hvorfra jeg véd det. Taine, hvem k. i den Hensigt
ved Sammenligningen at nedsætte mig, nu priser i
høje Toner og anfører som Eksempel paa Forfattere,
der netop arbejder i Raastof, tager i sin engelske
Literaturhistorie jævnlig den Art Skildringer og
Skildringer af anden Art fra historiske Fremstillinger
og anvender hvert Øjeblik «det vimse Ord» passim. Man
skulde formelig tro k. uvidende om, at det er
det attende og ikke det nittende Aarhundredes
Literaturhistorie, Hettner har skrevet, og at min
Bog med Undtagelse af et kort Indlednings-afsnit
behandler dette Aarhundredes Literatur.
Rent ud sagt, hedder det videre, er der i Bogen
en forunderlig Mangel paa Originalitet. Ingensinde
mærkes det, at han overfor de Forfattere, han citerer
og benytter, har i det væsenlige nogen anden Dom
end disse har om sig selv [Nonsens! ikke et eneste
Sted i min Bog kommer det i Betragtning hvad Dom
den Paagældende Kritiker har om sig selv]. Han er
fornemmelig kun laanende og hans Laan udstrækker
sig endog til den af ham saa dybt ringeagtede danske
Literatur.
Man mærke i Forbigaaende Indsnigelsen af min dybe
Ringeagt for den danske Literatur, og passe af al Magt
paa Beviserne, Nu følger de; nu er det, det skal ses,
hvorledes jeg laaner og «rapser».
Første Bevis.
Hans Bemærkning om at Oehlenschlagers Faust-Figur
Nureddin ender i Wagnersk Affældighed er oprindelig
fremsat af Hauch i en fin lille Dialog (Æsth. Afh. og
Rec.) og vel at mærke, Forvandlingen er her med
indtrængende Skarpsindighed begrundet.
I min Bog forekommer i Alt knap én Linie om denne
Sag. Der staar «og lader denne Faust ende som en
Wagner*. Jeg har her draget en Parallel mellem Faust
og Nureddin, Wagner og Nureddin. Denne Parallel
har Hauch ikke draget. Hauch har engang skrevet en
Afhandling om Nureddin og eftervist (hvad jeg ogsaa
siger, og hvad jeg ikke har begrundet, fordi det var
begrundet, og især fordi det faldt helt udenfor min
Plan, og hvad jeg endelig har set, før Hauch skrev
derom), at Oehlenschlager nemlig ikke har holdt
Nureddin-Karakteren. Da Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
