Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Stuart Mill: Moral, grundet paa Nytte- eller
Lykkeprincipet 435
falsk Vidnesbyrd om din Næste.» Man kan mene,
at dette forholder sig saaledes af to Grunde:
enten fordi Abrahams, Isaks og Jakobs Gud ved Navn
Jahve mere end 1500 Aar før vor Tidsregning paa
overnaturlig Maade aabenbarede denne Sætning for
et Menneske ved Navn Moses, paa et Bjerg ved Navn
Sinai, medens «hele Folket saa Tordenen, Ildblussene,
Basunskraldene og Bjerget, som røg>, og fordi hin Gud
«indskrev dette Bud paa en Stentavle med sin Finger»,
eller man kan mene, at dette Bud bør overholdes,
fordi det at aflægge falsk Vidnesbyrd er urigtigt,
og urigtigt vil efter Omstændighederne sige uværdigt,
lavt, foragteligt, nederdrægtigt. Man kan mene, at man
ikke bør lyve og bagvaske, enten fordi det strider
imod Guds Vilje at man gør det, eller simpelthen
fordi Bagvaskelse og Løgn, naar Alt kommer til
Alt, turde være den mest samfundsopløsende af alle
sam-fundsopløsende Bestræbelser.
Den første Begrundelse er den teologiske, den anden
den uafhængige Morals. Al teologisk Etik. den
være nu buddhaistisk, jødisk, muhamedansk eller
kristelig Etik, er formet over det første Mønster,
hvor stærkt man end stræber at forstaaeliggøre dette;
al Fornuftetik forsøger at begrunde Ret og Uret rent
menneskeligt. I et Land som Danmark, hvor Teologien
gør sig i høj Grad gældende, hvor det saa at sige sner
med teologiske Skrifter og Udtalelser, Anskuelser og
Ideer, har Moralen som de fleste andre for Teologien
tilgængelige Videnskaber været som tilsneet af
Teologi. Den, som her vil forsøge en Frigørelse, bærer
sig ad som en Mand, der midtvinters vilde begynde at
feje Sneen bort fra Gader og Haver uden at betænke,
at Vinteren den næste Dag paany vil bedække Alt med
sit Liglagen. Var det ikke bedre at vente til Sommeren
kommer? Saa smelter det Hele bort paa én Gang. Var
det ikke besindigere, fornuftigere og fremfor Alting
lettere? - Ak! Sommeren er fjern, og man maa feje
for sin egen Dør, om saa blot for ikke at indesnes.
Indenfor den uafhængige Moral findes der imidlertid
to Retninger eller Skoler. Opstil det Spørgsmaal:
Gives der paa nogetsomhelst Omraade Synsmaader og
Meninger, der i Kraft af deres egen Natur er hævede
over Undersøgelse og Kritik og som derfor afgiver
en sidste ufejlbarlig Prøve paa hvad der er sandt
og usandt? Dette Spørgsmaal besvarer den Skole i
Filosofien, som hidtil alene har havt Talsmænd i
Danmark, med Svaret «Ja», den modsatte Skole derimod,
som henfører Alt til Iagttagelse og
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
