Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sædelighedsfejden
451
og hævder, for saa vidt han vedgaar sin Fortid, og
det gør han nuomstunder undertiden, at- det ene og
alene er en beklagelig Tilfældighed, en Mangel ved
hans Opdragelse eller Sligt, der har hindret ham selv
i til rette Tid at opfylde Kravet. Dette er overmaade
opbyggeligt, men det imponerer ikke saa meget.
Hvis i Privatlivet en Herre traadte ind ad Døren
til en tyveaarig Mand med de Ord: «Hr. N. N., det
har længe været mit Ønske at gøre Deres Bekendtskab;
De maa beflitte Dem paa et mere ærbart Levned!» saa
vilde flere Svar være mulige, men ét ligger nær,
nemlig det: «Har De selv, Højstærede, været saa
strengeligt ærbar?» Skulde Svaret falde benegtende
ud, saa er der jo altid det Gensvar: «Jeg er fast
besluttet paa at følge Deres Eksempel; det er ogsaa
min Agt i en noget fremrykket Alder at præke en
overmaade streng Moral for de Andre.*
I den angrebne Afhandling udtalte jeg utvetydigt
min store Ulyst til at gaa nærmere ind paa det
flygtigt berørte Æmne. Jeg skrev: «Temaet er et
saadant, der bedre egner sig til digterisk end til
ligefrem Behandling; ti enhver Forfatter vil helst
undgaa direkte at udtale sig om et Spørgsmaal,
hvis Behandling i anden Tone end den moraliserende
let stempler den Paagældende som en frivol og
usædelig Person. > Det er ikke rigtig hensynsfuldt
at angribe en Skribent netop paa et Punkt, som
han udtrykkelig har erklæret sig uvillig til at
forsvare, ude af Stand til at drøfte, og hvor
han, som enhver forstandig Læser føler, ikke kan
tale frit, kun kan antyde en ringe Del af hvad han
mener, og er udsat for de plumpeste Forvrængninger,
de smudsigste Underskydelser; heller ikke er det
berettiget at rive nogle fordringsløse Sætninger i
en Forfatterkarakteristik, hvis Hensigt kun var at
forklare en Novelle, ud af deres Sammenhæng og betegne
dem som intet mindre end Programmet for en Modarbejden
af ærede Samtidiges Sædelighedsbestræbelser.
En Forfatter har jo imidlertid ikke Ret til at vente
Hensynsfuldhed; han maa være tilfreds, naar et Angreb
ikke er hadefuldt eller giftigt, og den anonyme
Afhandlings hele Stil og Tone er saa uendelig fjern
fra den literære Æreløsheds Anfald mod det selvsamme
Punkt i hin Artikel, at jeg ikke vil drage mig ud af
Forhandlingen uden et Svar. Jeg kan sige til denne
Forfatter som Byron i et af Brevene siger til Murray:
«I snakker til mig om Moralitet - det er første Gang,
jeg har hørt det
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
