Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sædelighedsfejden
453
Efter Frk. Grundtvigs første fortræffelige Krav
af den sædelige Lighed viste det sig en Tid ret
kraftigt i Dansk Kvindesamfund, hvor høj Uskyldens
Barometerstand indenfor Samfundet var. Den ene
modne Kvinde efter den anden traadte frem og lagde
Vidnesbyrd af om sin Renhed. Eller som Frk. Sannom
træffende udtrykker det: «Her kom den ene Dame efter
den anden og fortalte os, at de ikke kendte noget til
Driftslivet og aldrig havde følt noget i den Retning
...» Alle som én protesterede Damerne ligefuldt mod
Benævnelsen defekt, som en Uværdig (G. Brandes) har
villet paatrykke dem. Frk. Sannom viser med Rette, at
langtfra at være defekte henhører disse Damer til hvad
Martensen i sin Etik betegner som angeliske Naturer.
Med overdreven, men ægte religiøs Ydmyghed tilføjer
hun saa: «’Men at just Flertallet af os skulde være
Engle, det kan jeg ikke tænke mig.» Heri har hun
Uret, himmelraabende Uret endog Enhver Mand med nogen
Erfaring overfor Kvinder vil hævde, at Flertallet af
dem er simpelthen Engle, hverken mindre eller mer.
Det er saa anerkendt, at selv Sprogbrug har fastslaaet
Tiltaleformen: Min Engel!
Englene er ikke blot Engle, fordi de er kønsløse. De
er hævede over Sygelighed og Svaghed. Naar Frk. Sannom
siger om sig selv: «Jeg fejler ikke det ringeste, ikke
engang en Smale Mavekatarh’, jeg er et fuldstændig
sundt Menneske*, saa beviser hun ikke alene, som hun
vil det, at «et afholdende Liv» saa lidt gør Kvinden
defekt som det gør hende dum (Frk. Sannom sprudler af
Aand), men hun vækker overhovedet en stærk Formodning
om, at hun i visse Maader er Fuldkommenheden selv,,
ikke den blotte «Normalkvinde» eller «Kulturkvinde*
(den, der har gennemgaaet en højere Dannelsesanstalt),
men Mønsterkvindenr som ellers kun findes i Romancer
og Romaner, og for hvem Ordet Engel er den eneste
slaaende Benævnelse. Man tænke sig: End ikke en Smule
Mavekatarh!
Engle kan være mere eller mindre flyvedygtige. Den
iblandt dem, der svinger sig højest, Fru Aggersborg,
fyldes, siger hun, med Bekymring ved den Fare, der
ligger i den overhaandtagende Vantro, og udraaber:
«Lad os holde Idealet oppe!» I Virkeligheden holder
hun dets Fane højt.
Saa højt, at man undertiden taber Virkeligheden
en Smule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
