Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
Sædelighedsfejden
udvist ved en Sammenstilling af hans og hans
Ekse. Kultus-ministerens Navne.
Det er heldigt, at Bjørnson har skrevet alt dette til
Bedste for en Mimose som Frk. Grundtvig og ikke imod
hende, ellers vilde han have en halv Snes kraftige
Sager for Hof- og Stads-retten nu.
Havde jeg villet svare i samme Tone og Stil,
saa vilde mit Mellemværende med Bjørnson have
antaget en betænkelig Lighed med Gammelstrands
Bataljer. Bjørnsons Retorik var allerede med al sin
Larmen mærkværdigt kvindelig.
Der er imidlertid ingen Ære at vinde ved en Duel
paa Kosteskafter. Interessantere og nyttigere end at
gengælde Bjørnsons hidsige Plumpheder med lignende
er det at forklare, hvorledes det gaar til, at en
Mand med saa fremragende Evner, kan komme til at
tage saa uhøvisk paa Vej. Det, der kun er plumpt og
grovt som Produkt, er tidt betegnende og lærerigt som
Symptom. Det er ikke Umagen værd at vredes og at ivre,
naar man i Stedet kan forklare sig selv og andre sin
Modstanders fornærmelige Adfærd. At forstaa er bedre
end at fordømme og meget nær ved at tilgive.
I en Skildring af Bjørnson blev det for nogle Aar
siden gjort gældende, at han i sin Tankegang er
halvt Folketribun, halvt Lægprædikant, at han i sin
offenlige Optræden udtaler sine Landsmænds religiøse
Patos og det i endnu højere Grad efter at han har
løsrevet sig fra Rettroenheden end før. Jeg skrev:
Aander af denne Art har et fælles Præg. De skyr
ikke almene, anerkendte Sandheder ... De kan efter
hele deres Væsen ikke afsky de religiøse moralske,
politiske Almensandheder, og paa dette hemmelige
Forbund med det Almenmenneskelige beror deres
oprindelige Virkning og fleld . . . Et altfor adeligt
Følelsesliv, en altfor forfinet Aandskraft, et altfor
levende Had til det Vedtægtsmæssige er en Fare for en
Forfatter. Fine Nerver bringer ingen Almenyndest. Det
som er utilgængeligt, tilbageholdende og udsøgt,
forsmaas eller overses af Masserne. De fordrer af
Folketaleren en mægtig Røst, et bredt Lune, klare,
simple Tanker, anskueligt udtrykte, af Folkedigteren
en forskønnende, forherligende Gengivelse af deres
Egenskaber, en Genfremstilling af Folkets egne,
naive Kunstformer. Og Alt, hvad et Folk kan fordre
af den Art, har Bjørnson mangefold y det*).
*) Samlede Skrifter III 359, 3(53, 364.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
