Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sædelighedsfejden
489
Mit Mellemværende med Bjørnstjerne Bjørnson
Der er først det personlige Mellemværende, til
hvilket Bjørnson vender tilbage i Morgenbladet for
igaar. Han er endnu ikke naaet til at forsmaa de
Ukvemsord, som mere udviklede Mænd plejer at sky i
Polemiken. Mit sidste Indlæg (Artiklen For Galleriet)
er saa inderlig skamløst. Han vender for syvende Gang
tilbage til Udtrykket, at han har givet «en faktisk
Fremstilling af min utrolige Lumpenhed*. Hele min
Artikel Bjørnson som Polemiker var «et Kneb, som bare
gjaldt otte Dage». Han definerer sin egen Opførsel:
Jeg tugter hans lumpne Guttestreger, jeg holder fast
ved ham selv, og han slutter saa med følgende Ord:
Læg nu sammen hans Taktik lige fra det raa Overfald
paa Frøken Grundtvig til disse ottedaglige Triumfer,
og vi har da vel foran os - - ja behøver det egenlig
at siges.
Men den samme Mand er dog en af de rigeste
Intelligenser af alle, som arbejder i Norden; hans
Kunst vistnok den største. Og han har en Personlighed;
Lys og Varme som faa; kaster et Billede, som ingen
river ud af sin Sjæl, det en Gang har bøjet sig over.
Selv om man er haardhjertet, kan man ikke værge
sig mod en menneskelig Medlidenhed med Morgenbladets
Redaktion, at den har maattet optage disse sidste Ord;
endog de mange Skældsord i Begyndelsen har ikke kunnet
bøde paa Kvalen.
Ganske bortset herfra lader det sig imidlertid
vanskeligt negtes, at der er en mærkelig
Selvmodsigelse i Billedet. Der er vistnok Skygge
overalt, hvor der er Lys, men saa megen Lumpenhed og
saa store Fortrin lader sig faktisk ikke forene. Det
er i alt Fald ikke lykkedes Bjørnson at gøre den
skitserede Personlighed anskuelig og troværdig. Den
falder fra hinanden; den mangler Liv. De forskellige
Egenskaber er altfor mekanisk forbundne. Sagen er
vel, at man tegner ikke godt, naar Haanden ryster af
krænket Selvfølelse.
En stor Del af disse Modsigelser er opstaaede ved
Bjørnsons saa betegnende Mangel paa Evne til at læse
og forstaa, hvor han egen Person er med i Spillet. Som
adskillige andre Genier kan han ikke samtale, kun
tale. Han er vant til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
