- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
497

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

P. F. RIST

(1889-92)

I

En Rekrut fra Fire og Treds er Titelen paa en
navnløs Bog, hvis ubekendte Forfatter ved dette ene
Bind har erhvervet sig en fremragende Plads i den
danske Literatur. Der er ikke skrevet noget bedre
og fyldigere om Krigen 1864. Hvad her er ydet er paa
den ene Side en Attenaarigs Sjælehistorie, saa godt
fortalt, at den knap er givet saa godt i nogen dansk
Roman, paa den anden Side - afspejlet i Ynglingens
Bevidsthed - Opholdet i det belejrede Fredericia,
Rejsen gennem Fyen og den sidste Uge ved Dybbøl. Bogen
bevæger sig fra Feltlivets halvt idylliske Kedsomhed
til Beskydningens og Stormens Rædsel, men saaledes at
man har Følelsen af ubetinget Sanddruhed og Ægthed
i Gengivelsen, skønt Alt er Liv. Man læser med en
Spænding, som kendte man ikke forud Afgørelsen.

Her er en Vrimmel af skarpt opfattede Skikkelser, alle
meget danske, fængslende ved det Lune, de besidder,
eller ved det Lune, hvormed deres Enfold er skildret;
og en Rigdom af Kendsgerninger, smaa paalideligt
iagttagne Fakta, medens der aldrig savnes Belysning
eller Stemning. Her er meget, som vækker Medfølelse,
og meget, som vækker Harme; men Forfatteren selv tager
aldrig Parti, og hans Bog er ikke skrevet saadan,
at noget Parti kan tage den til Indtægt.

Bogen er saaledes komponeret: Dens første
Halvdel skildrer i syv større Afsnit den unge
Officersaspirants Oplevelser under den fredelige
Tjeneste i det belejrede Fredericia og under Kørselen

G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
32

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free