Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Nansen
509
af at det, som er imellem dem, er ved at dø ud,
pludselig overvælder hende, føler hun det som
en Lindring at drikke Vin i hans Selskab. Selve
Muligheden af at søge Bedøvelse i Drik har altsaa
Forfatteren havt for Øje. Han viser sig som en
Menneskekender, naar han lader hende skrive: «Javist
hjælper det at drikke. Et lunt, blødt Velbehag risler
dulmende gennem Sind og Legeme». Og med ligesaa
rigtig Sjælekundskab er den dumpe Smerte efter Bruddet
gengivet.
De Læsere, der søger særligt velskrevne Steder, bør
opsøge Teateraftenen, Landturen, Julies Billetter
med hendes Blomstersendinger ; hun viser sig i
disse stedse som den (næsten altfor) spirituelle
Pige, hun hurtigt udvikler sig til. Teateraftenen er
ulastelig. Landturen plettes maaske en Smule ved det
Stænk af Vellevnedslyst, som Nansens Personer altid
har. Julies Madglæde er overordenlig, og det landlige
Skovløberhus’es Sølvlysestager en Smule utroværdige.
Med virkeligt Mesterskab er alt det behandlet, som i
Fortællingen er tilbageskuende, anelsesfuldt eller
Naturomgivelsernes stumme Ledsagelse, med andre
Ord Alt hvad der som Sind-billed giver Baggrund og
Stemning. Nytaarsurets Slag: «Nu din Tid!», der vender
tilbage i Lykkens Øjeblik. Bedstemoderens Kanefart
paa Bryllupsdagen, der vender tilbage i Drømmen
efter Julies egen Brudefart ud paa Landet. Anelsen
om tilstødende Ulykke ved det gamle Raagetræ i Sorø,
hvor Julie i Fuglenes Spektakel tror at høre en
Trusel om Hævn. Og da Ulykken er indtraadt, Rædslen
over Insekternes uhyggelige Vandren fra Væggen til
Toiletspejlet i det stygge fugtige Provins-Værelse,
den vanvittige Angst, som griber hende: Nu kommer
Ligdyrene for at tage dig som Bytte! Men først og
sidst Moderens tætte Slør, i hvilket Dagbogen tilsidst
bliver viklet som i sit Ligsvøb.
I Nansens tidligere Bøger var der ikke denne
Varme. «Et Hjem» opirrede ved noget Knastørt,
noget Goldt: det var lutter saakaldt Erotik og saa
var der dog ikke et Glimt af Kærlighed deri. Det
ypperlige Arbejde «Fra Rusaaret» havde store
kunstneriske Fortrin, men dog var Hovedstyrken ogsaa
her Forstandigheden, den overlegne Skemt. I ingen
af dem var der Plads for det «Brus af hvide Duer»,
som giver Julies Dagbog dens Tiltrækning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
