Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Nogle
Samtidige
OTTO BENZON
(1891)
Sportsmænd
Otto Benzon er i Literaturen en sært lykkelig
Mand. Hans literære Bagage er ganske lille, og dog er
han som Dramatiker allerede en Magt, som det har været
en helt betænkelig Historie for det kongelige Teater
at lægge sig ud med. Han har skrevet to smaa Stykker,
hvori der er Hjerte og et stillere Vid, Surrogater
og Tilfældigheder, en Spøg ved Navn Provisorisk og
et om end ikke just dybtgaaende, saa til Gengæld des
mere slagfærdigt Lystspil Skandalen, der havde stort
Held med sig - han havde alt i alt kun syv Akter bag
sig, og alligevel har det kongelige Teaters ganske
taabelige Afvisning af Sportsmænd sat mangfoldige,
der interesserer sig for Teatervæsen, i Bevægelse
med Hensyn til Opførelsen paa Folketeatret i Aftes.
Det er en kedelig Ting, at det kongelige Teater gør
sig latterligt og ringe agtet; det er desværre en
af de mest underordnede Følger af Tilstande, der
nu har Hævd. Havde Sportsmænd været et Skuespil af
højtideligere Art eller blot af mørkere, alvorsfuldere
Farve, saa vilde det, tilbagevist fra det kongelige
Teater, efter al Sandsynlighed været husvildt; nu er
den skete Skade ikke alt for stor undtagen for Teatret
selv. Stykket kan ogsaa paa et Privatteater komme
til sin Ret, og for dets Forfatter har det kongelige
Teaters hvidlokkede Censor og Frue Kirkes blonde Værn
og Værge kun gjort en grundig, om end ikke fornøden,
Reklame.
Fire Uger før Opførelsen begyndte man allerede at
tegne sig til Folketeatrets Pladser, og en Uge forud
var ingen taalelig Billet mere at faa. Og hvilke
Rygter har ikke svirret igennem Luften! Det var et
Stykke, hvor der blev bandet rent forfærdeligt,
ikke et uskyldigt s’gu, men Fanden gale mig! og
deslige. Det var et Stykke, som ikke nøjedes med
saaledes at forhaane Religionen; men som besudlede
Fædrelandskærligheden ved at kalde den med det
forsmædelige Navn Fædrelanderi; maaske ikke den
allerfineste Fædrelandskærlighed, den der bringer
Ofre>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
