- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
516

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

516 Nogle
Samtidige

i Engelsk, der var bekendt for sit barnagtige
Had til al Filosofi, idet han som glødende
Skandinav betragtede Filosofien som en Grundform for
Tyskeriet. Han afgav sin Stemme med den fortræffelige
Begrundelse, at da der, som han havde hørt, i den
senere Tid uretfærdigt var blevet antaget filosofiske
Disputatser - dette gik paa Antagelsen af R. Nielsens
Broder, Frisenberg Nielsens Doktordisputats - saa
skulde dette idetmindste ikke ske denne Gang.

Sibberns to første Bøger kan anbefales som en sund
og opdragende Ungdomslæsning. Den Livsanskuelse,
de forkynder, Humanitetens Evangelium, er udfoldet
paa en Maade, der vækker til Selvtænken. De er
helt igennem populære, lidt brede ved Eksemplernes
Mangfoldighed, men ligefuldt underholdende, og de er
klare uden nogensinde at forfalde til den fornærmende
Klarhed. De tiltaler især som Udtryk for den blide og
beherskede Personlighed, der kommer til Orde igennem
dem. De kan være lidt vidtløftige, men de er aldrig
kedsomme. Bruger Sibbern et Billede - og han bruger
mange - saa er det ikke et af dem, der ligger paa
Vejen og som Enhver har set hundrede Gange anvendt,
men et ubetinget nyt. Hvor han f. Eks. taler
om det aandeligt Onde, hvis Fordærvelighed er
indlysende, imødegaar han deres Mening, som lægger
det Fordærvelige og Afskrækkende ind i det Ondes
Oprindelse, i Stedet for at forstaa det som Noget,
der blot paa uret Maade griber ind i Tingenes Gang. Og
han oplyser Unødvendigheden af Troen paa en Satan med
dette Billede: Stryknin, som er en meget stærk Gift,
fordærvelig for den menneskelige Organisme, bestaar
ikke desmindre af Ilt, Kulstof, Kvælstof og Brint,
de samme Stoffer, der udgør Hoved-bestanddelene af
vore Næringsmidler.

I Bogen om Naturformaalet tilstræber Sibbern med
ikke ringe Skarpsindighed en Paavisning af, at
Overbevisningen om det indre Naturformaals Eksistens
nødvendigvis maa lede til Udslettelse af Modsætningen
mellem dette og det saakaldte ydre. Desværre har
Darwins Grundtanke skønt tre Aar tidligere udtalt
i England, været Forfatteren ubekendt, da han skrev
sin Bog, saa dens Kunstudtryk nu er noget forældede.

I Aarene 1866-67 foretog Gabriel Sibbern sin vistnok
eneste Udenlandsrejse. Han havde længe forberedt sig
til den og nød den med sit Alsind (o: sin alsidige
Interesse og Modtagelighed) i højeste Grad. Han
opholdt sig længe i Paris, der var ham en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free