Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Nogle
Samtidige
om den græske Filosofi (der, som de foreligger,
ingenlunde er den udmærkede Forfatter værdige og vel
heller ikke gør Fordring paa andet end paa at være
rene Skoleforelæsninger) og dernæst H, Brochners
to Værker om Filosofiens Udviklingsgang, af hvilke
det ene er mere fremstillende, medens det andet helt
gaar op i Tænkning. Brochner er da HøfFdings nærmeste
Forgænger. Men de Ejendommeligheder, som gør dennes
Bøger ret tunge at læse for Andre end Folk af Faget,
det Virkelighedsfjerne, Legemløse i Fremstillingen som
i Sproget, findes ikke hos Høffding, og han lægger
her Egenskaber for Dagen, som Brochner ikke kunde
naa og for sent kom til at paaskønne.
Brochner var en filosofisk Kritiker af høj Rang, men
ikke nogen Fortæller. Han anatomerede enhver Filosofi,
skeletterede den sikkert og renligt og paaviste saa
Manglerne ved dens Skelet. Men han forstod ikke at
anskueliggøre, hvorfor og hvorledes denne Filosofi
havde levet og blomstret. Han fremstillede ikke
et System i dets Tilbliven og Vækst, viste aldrig,
hvorledes det formede sig i Tænkerens Sind under hans
Erfaringer og Kampe, men greb det som færdigt. Han gav
endda ikke noget Billede af Tankebygningen, men han
tegnede med uforlignelig Sikkerhed dens arkitektoniske
Grundrids, paaviste dettes Mangler, godtgjorde, at
den Grund, hvorpaa Bygningen var opført, ikke var
solid, at Bygningen slog Revner og stod for Fald, og
gik saa til den næste. Udenfor Systemet interesserede
Filosofen ham ikke; han hyldede Sætningen: «En Tænkers
Liv er hans Tanker» og gav intet andet Levnedsløb
end det, der kunde rummes i nogle Linjer. Allermindst
indlod Brochner sig paa at tage Begrebet Filosofi i
videre Forstand, saa andre end de egenlig systematiske
Filosofer kom ind derunder. Han gav ingenlunde Mænd
som Montaigne, Machiavelli, Kopernikus, Voltaire,
Rousseau nogen Plads i Filosofiens Historie.
Høffding tager Begrebet mindre snevert, giver ogsaa
andre end Fag-Filosoferne Husrum og giver altid
Fremstillingen af Tankerne en Baggrund ved Skildring
af de almindelige historiske og kulturelle Forhold,
et Grundlag ved Meddelelsen af ikke for knappe
biografiske Data.
Saaledes kommer han til at give store Kulturbilleder
og Tidsbilleder, medens han fører Læseren ind i
Tænkernes Værksted.
Og hans Sprog er ikke som Brochners abstrakt og
stivt, men et klart og levende Dansk, der formaar
2at udtrykke selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
