Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 Nogle
Samtidige
der fra det 15de Aarhundrede af til det 19des Udgang
er Udtryk for Europas højeste aandelige Kultur.
Faa talrige Punkter havde Forfatteren tidligere,
af ham selv udarbejdede Særskrifter eller ogsaa
Oversigter af sine egne at ty til. Han har forud
skrevet om Montaigne og Spinoza, om Kant og Sibbern
og Kierkegaard, han har oversat Spencer og har
udgivet Enkeltfremstillinger af den hele nyere tyske
og hele nyere engelske Filosofi. Han har da her
undertiden kunnet nøjes med at sammentrænge eller
fatteliggøre eller videre udføre og forbedrende
gennemrette tidligere udtalte Tanker og tidligere
givne Skildringer. Tidt har Fremstillingen (som den af
Feuerbach) vundet overordenligt. Men Høffding synes
lige hjemme overalt, i den italienske og franske som
i den tyske og engelske Filosofi. Han har Kritikerens
alsidige Sympati og lader enhver Tankeretning og
enhver Tænker vederfares Retfærdighed.
En Anmelder, der neppe af Selvstudium kender Halvdelen
af de i dette Værk skildrede og bedømte Arbejder,
er ude af Stand til at give noget, der kan kaldes
virkelig Kritik af Værket. Han kan kun med nogle Ord
henlede Læseverdenes Opmærksomhed paa, at det nu er
sluttet, og maa overlade Fagmændene den indgaaende
Værdsættelse.
Bogen er en Filosofiens Historie, ikke en Filosofernes
Psykologi. Med sit overskuende Blik har Høffding sin
Styrke i Evnen til ved enhver ny opdukkende Retning at
udskille det Nye, den bringer, enten det nye Problem
eller den nye Maade,, hvorpaa Problemet stilles,
eller den nye Besvarelse. Han udfolder en Skoles og
en Tænkers aandelige Indhold med en sand Glæde over
alt Værdifuldt og en sand Angst for at gøre Uret. Og
ikke blot Tænkerens Aands-Indhold, men hans Karakter
faar han frem. Hvad det ikke i samme Grad lykkes
ham at give, fordi det interesserer ham mindre, det
er, hvad man kunde kalde Tænkerens Fysiognomi. Man
ærgrer sig lidt over, at saa faa Sider er helligede
Leonardo, fordi vi narres for Mandens gaadefulde
Sfmks-Aasyn. Høffding kunde have malt ham; han nøjes
med at give hans Signalement.
Det lader sig ogsaa udtrykke saaledes, at Forfatteren
har Tænkerens Glæde over Sandhederne; medens det
skorter ham noget paa Historikerens Glæde ved
Særhederne. Jakob Bohme, der er saa fængslende,
bliver hos Høffding kun sund og rationel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
