- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
522

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

522 Nogle
Samtidige

*



ganske I Skygge for hans Fortrin; Høffding forklarer
og undskylder dem i højere Grad end Voltaires.

Det var meget ønskeligt, om denne gode og store Bog
fandt talrige Læsere blandt den studerende Ungdom. Det
er jo noget, der stadig maa opvække Forundring, denne
rene Blankhed i filosofisk Kundskab hos den lærde
Stand, der dog Menneskealder efter Menneskealder har
begyndt sin Universitetsbane med at underkaste sig en
Eksamen i Filosofi. Dukker et nyt Særsyn i Filosofien
op, indtræffer altid et af to: Enten afvises det
uprøvet med Ligegyldighed, eller det lovprises, som
havde der aldrig været tænkt i Verden før. Det var i
sin Tid f. Eks. ikke ganske let at gøre Nietzsches
Navn bekendt. Men Ingen, der har blot noget Begreb
om Filosofiens Historie, har vel i de senere Aar
kunnet høre den Musik, Nietzsche’s Basunstødere i
Norge og Sverig har istemt til hans Forherligelse,
uden at væmmes. Man fik fuldstændig Sikkerhed for, at
de Herrer overhovedet aldrig havde læst et eneste Bind
Filosofi af nogen anden Tænker, før de nu her stødte
paa den efter deres Mening fra sig selv nedstammende
Opdager af den evige, i Aartusinder aldrig anede
Sandhed. Læsningen af en god Filosofiens Historie som
denne vanskeliggør den ganske kritikløse Deklameren.

En velgørende Humanitet og et roligt Frisind taler
ud af dette Værk, der er baaret af saa stor en Lærdom
og udført med saa udadlelig Skarpsindighed.

GUNNAR HEIBERG

I

Kong Midas

(1890)

Efter Bestemmelsen skal iaften Kong Midas spilles
for første Gang. Denne Opførelse er en Begivenhed i
den unge norske Forfatters Liv, og den er lige ved
at være en Begivenhed i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free