Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530 Nogle
Samtidige
ind i den andens. I første Del indføres midt i
Jarmanns Levned en særligt modbydelig Episode af Eeks,
hans Samtaler med en ung Dame, Lily Brun, der alle
drejer sig om hans galante Æventyr og Forsøg. Dette
Indskud begrundes saa bagefter med den naive Vending:
«Af disse Samtaler med Lily fik Jarmann stadig
Referater, og de baade mored og interesserte ham», en
Sætning, som forøvrigt ogsaa i psykologisk Henseende
er betegnende, forsaavidt den belyser det Begreb
om Diskretion, der er det herskende i den Verden,
Forfatteren skildrer. Alle de optrædende Mandfolk
tænker om deres erotiske Følelser og Æventyr som Hans
Mortensen i Aprils narrene: Naar jeg ikke maa snakke
om det til andre, hvad Fornøjelse er der saa ved det!
I anden Del er Forvirringen i Kompositionen endnu
større, idet et omfangsrigt Parti af denne Del, Side
57-184, optages af et Manuskript, som Eek oplæser for
Jarmann og som indeholder Eeks Forhistorie. Det er
noget sent midt i anden Del at lære Forudsætningerne
for den første at kende. Det lange Intermezzo kunde
for Sammenhængens Skyld godt være borte og udgøre et
Hele for sig selv.
Fra Kristiania-Bohemen er videre en raa Bog, raa
ikke ved sit Stof, men ved Behandlingsmaaden. Man
kan ikke undskylde Forfatteren med den Vending,
at Raaheden her er Livets egen Raahed, som slaar
En uskrømtet imøde. Det er Tonen, i hvil-kea der
fortælles, som er raa. Det, som styrter denne
Bog ned fra den Højde i Literaturen, som den
gerne vilde naa til, og til hvilket et og andet
i Forfatterens Talent synes at bestemme den, det
er det Præg af Halvdannelse, som er den paatrykt,
og som fremtræder dels i den For-Satan-Stil, hvori
den er holdt, dels i den skrigende Modsigelse mellem
Forfatterens teoretiske Lede ved de kærlighedsløse,
rent sanselige Kopulationer, han skildrer, og det
saftige Behag, hvormed han atter og atter udmaler dem,
dels endelig i den uforsvarlige Inddragen af navngivne
private Personer midt i Fortællingen. Der er lagt
Professor Skavlan en dum Latterlighed i Munden, som
denne paastaar aldrig at have sagt. Der er udførligt
skildret det Indtryk og de Ønsker, som navngivne
smukke Skuespillerinders Ydre frem kalder hos Kadetten
Jarmann osv. De Skranker, som ikke en tom Vedtægt, men
sund Sans, nødvendig Takt eller sømmeligt Hensyn har
draget for den literære Frembringelses Frihed i dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
