Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gussow .
13
den og Hunden. Lykkelige Odysseus, som nu blot behøver
at slaa en Snes Friere ihjel for efter Flakkelivets
farefulde Eventyr at kvæges i den dejlige Penelopes
Arme! Stakkels Odysseus, hvis han (som Paul Heyse
har skildret det i et dybt og beundringsværdigt Digt)
neppe har stillet sin Længsel efter Hustru og Hjem før
han i sin rolige Lykkes Favn vaagner til ny Længsel
efter Stormen og Malstrømrnen og det Heltelivets
Vovespil, han lige er undsluppen fra!
Af yngre Kunstnere gjorde ingen i Aar den Opsigt som
CarZ Gussow. Skønt allerede Professor ved Akademiet
i Berlin, giver han i sin Kunst et Kraftstød, som
man blot skulde vente af en ung Begynder. Gussow
er en djærv, fuldblods Virkelighedsgengiver,
næsten raa i sin Farvebehandling, ligegyldig mod al
Skønhedsved-tægt, alene Stræbende mod Sandhed. Men
han kommer ufrivilligt Publikum i Møde, forsaavidt
som han har et hverdags Naturel. Der var da ogsaa
stadigt Opløb foran hans Billeder. Det bedste af dem
hedder Velkommen! og forestiller en Landbofamilie,
som fra et Vindue hilser og kranser en hjemvendende
Bataljon. Den unge Pige, der er Hovedpersonen, synes
at øjne sin Ven, og hun læner Overkroppen helt ud af
Vinduet med en kraftig, og voldsom Bøjning. Det er en
sværlemmet, landligt rødmusset Bondepige, der godt
vilde kunne bære Geværet for sin Elsker. Formerne
er for drøje for en forfinet Smag, Kinderne for
røde for en Salon, men hvilket Liv, hvilket Pust,
hvilket skingrende Glædes-raab fra hendes Læber,
idet hun gennemstrømmes og ilumineres af Sejrsrusen
og Gensynsglæden. Hele hendes grove sunde Legeme
i de hvide Særke-Ærmer Straaler af den. - Dette
Billede var malt med en her uset Bravur. Det levede,
skinnede. Det brændte Øjet omtrent som en Brændenælde
brænder Huden. Jeg sværmer ikke for Kunstretningen,
men jeg priser Malerens Mod. Her er da endelig en,
som har vovet helt ud til Fingerspidserne at være
sig selv, som har turdet gengive hvad han har set og
følt uden nogensomhelst Indrømmelse. Skade, at der
ikke er Storhed i hans Syn, og at hans kunstneriske
Personlighed ikke er mere fængslende og værdifuld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
