- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
25

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forandringer i Ministeriet
25

præsident for det prøjsiske Statsministerium, saa
Prøjsen gjorde et Skridt bort fra den oplyste Enevælde
hen imod parlamentarisk Regering. Eulenburgs Orlov
tager sig ud som et Skridt her imod; thi Eulenburg
stod som en Levning af den gammel-prøjsiske Statsorden
og passede ikke ind i det nye Statsliv. Han var en
elskværdig, fintdannet, doven, konservativ Junker;
han var en sleben Verdensmand, der satte Pris paa at
være evigt ung, trods sin fremrykkede Alder. Han malte
nylig sig selv i dette Ord til en af mine Bekendte:
«Jeg vil ikke blive gammel, jeg vil heller gøre
mig latterlig, om saa skal være.» Vanskeligheden
for Bismarck ved at faa ham fjernet laa i, at han i
højeste Grad besidder Kejserens Yndest, og Kejseren
giver yderst nødigt sine gamle Tjenere Afsked. Derfor
fik Eulenburg kun Orlov, hvor ivrigt han end ansøgte
om mere. Han fik Orlov til en Rejse, og bliver
dog bestandig endnu her i Berlin. Dermed hænger
det saaledes sammen: Han haaber som Retrætepost at
faa et eller andet stort. Gesandtskab, i Petersborg
f. Ex. eller en anden vigtig By; men Bismarck vil
ingen Gesandt ansætte, der kender Kejseren personlig
og nøje; han har altid Arnims Eksempel for Øje og
frygter at se sine Planer omgaaede eller krydsede med
Understøttelse fra oven. Derfor er Bismarck ogsaa saa
fornøjet med Hohenlohe i Paris, der næsten slet ikke
kender Kejseren.

Man venter selvfølgelig, at Eulenburgs Orlov nu maa
blive til endelig Afsked.

Af de andre Ministre maa Achenbach gaa af. Han har
særlig paadraget sig Bismarcks Unaade, og Kansleren
har efter Sædvane talt til højre og venstre om
at Achenbach maatte bort. Til en Rigsdagsmand
af Fremskridtspartiet sagde han saaledes nylig:
«Hvad skal jeg med Achenbach? han holder lange
Taler i Rigsdagen, og det er Alt>. Jeg har denne
Ytring af den, til hvem den blev sagt. Achenbach
har en ængstelig, lidt naragtig Mine, et friseret
Hoved og to sylspidse Snurbarter; man læser paa
hans Ansigt Frygten for at rammes af det fjernende
Spark. Nylig beklagede han sig i et Selskab over
store Politikeres Hensynsløshed og Brutalitet. De
har slet ingen Privatmoral i offenlige Anliggender,
sagde han. Han nævnte Frederik den Store som
Eksempel, men om han tænkte paa ham, er et andet
Spørgsmaal. At Justitsministeren Leonhardt bliver
erstattet af Dr. Friedberg, betyder intet atidet,
end at Næstkommanderende i Mini-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free