Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bismarck og Hoffet
27
kastede tilside - og han paa sin Side har villet
beholde frie Hænder, vant som han er til at se dem
føje sig tilsidst.
Han nervøse Pirrelighed er steget til en meget
høj Grad. Han har den Svaghed at tage sig smaa
Genvordigheder nær, især Saadanne, der røber Hadet
mod hans Person - saaledes gik Forgiftningen af
hans Yndlingshund i Fjor ham nær til Hjerte -
og han lader sig ærgre af sine Modstandere. Man
fandt i et under en Retssag fremlagt Brev fra et
Gentrumsmed-lem disse Ord: «Hvad det gælder om, er at
berøve Kansleren Appetitem, og dette Løsen er blevet
fulgt med Held. Han har mistet «Appetiten», er bleven
sygelig, søvnløs, opirret. Ikke desmindre arbejder han
stadig med sin vante Kraft. Hans snart ti Maaneders
Fraværelse fra Berlin betyder ingen Udhvilen. Den
nylig offenliggjorte Poststatistik viser, at der i
1877 er bleven befordret 10,400 Telegrammer og 6,500
Breve til og fra Bismarck i Varzin. Og hvor svagt et
Begreb giver dog ikke dette om hans Arbejde!
Han har andre Modstandere end de Ultramontane,
Modstandere i Kejserens umiddelbare Nærhed. laftes
saa jeg i Teatret bag Kejserinden en lille skaldet
Herre med tykt blond Overskæg og stikkende Øjne,
hendes Kammerherre, Fyrst R., den Mand som siges at
være Mellemleddet mellem Bismarcks Modstandere ved
Hove og de fordrevne Fyrster, Windthorst og Centrum
paa den anden Side. Det hedder sig, at denne lille
Mand har Traadene i det hele Væv af anti-Bismarckske
Hof-, Fyrste- og Kvinde-Intriger i sin Haand, og den
store Kuldkaster af Troner og Stater formaar ikke
at kaste ham ud af Stilling. Han dækkes af alt for
mægtige Skørter.
For Kejserinden og Kronprinsessen staar Bismarck som
den hovmodige Majordomus. Man skylder ham Triumfer
og Ydmygelser. Det er visselig med Urette, man har
beskyldt Kejserinden for at helde til den katolske
Kirke; derimod synes det som om den plumpe Maade, paa
hvilken Kulturkampen efter Bismarcks Vilje er ført,
har vakt hendes Uvilje. Fyrsterne - med Hertugen af
Gotha, Kronprinsessens Fortrolige, i Spidsen - ser
bestandig i ham den menneskevordne Revolution. At han
er Revolutionen fra oven, stemmer dem ikke blidere
imod ham. De stræber at drille ham ved tusinde smaa
Sammenstød, og de synes ikke at have været fremmede
for det ifjor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
