- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
31

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Makart
31

(hvis Wallensteins Død findes i det ny Pinakotek
i Munchen), men optraadte meget tidlig som
selvstændig Mester, som Ultra-Kolorist. I Miinchen
fortælles der følgende Anekdote om Makarts Lærer og
Kaulbach. Kaulbach besøgte Piloty i hans Atelier
og talte om sine Planer med Hensyn til sit sidste
store Billede i Berlinermuseets Treppenhaus, det,
som forestiller Reformationens Tidsalder. «Jeg tænker
mig det omtrent saaledes*, sagde Kaulbach: «Forrest
anbringer jeg de store humanistisk anlagte Aander,
som frembragte Historiens sande Genfødelse, til højre
Digterne Shakespeare, Cervantes, Boccaccio, Petrarca
osv., til venstre de store Videnskabsmænd Bruno,
Galilei, Newton o. fl., saa Amerikas Opdagere,
Verdenshandelens Mænd, længst tilbage endelig
Luther mellem Repræsentanterne for Renæssancens og
Reformationens Kunst, mellem Raffael og Durer; en
Samklang af Humanisme, Renæssance og Reform ... og
nu De, Piloty ? hvad Planer har De for Deres næste
Billede, hvad skal det forestille?» I Stedet for at
svare ligefrem gik Piloty hen til et Skab i Atelieret,
trak en Mængde højrøde, mørkeblaa, brogede Drapperier
og Lapper ud deraf, kastede dem i en bestemt Blanding
ud paa Gulvet, og sagde: «Jeg har tænkt mig, at det
skulde tage sig omtrent saaledes ud».

Anekdoten oplyser paa en grovt tydelig Maade
Modsætningen mellem Idémaleriet og Farvesymfonien. Det
første er i Tyskland blevet til lutter Tegning; det
har fra Cornelius’s Dage indtil nu i Grunden kun
svoret ved Fabers Blyant Nr. 2; det andet er hos
Munchener- og Wienermalere blevet til blændende,
men død og usand koloristisk Effekt. Den første
Retning er umalerisk, den sidste hyppigt ganske
aandløs. Cornelius, der havde Elementer af Storhed i
sin Sjæl, men hvis Patos var naturløs, indvarslede
den Retning i Kunsten, paa hvilken Kaulbach med
fuldstændig Mangel paa Troskyldighed gav sig
ind: Hanget til at levere et nyt Kraftuddrag af
Verdenshistorien i ethvert nyt Maleri. Piloty, der i
sine tidligere Billeder har lagt et vist Talent for
Dagen, men som dog altid harmalt, som Meiningerne
spiller, med større Eftertryk paa Kostymet end paa
Karakteren, er endt med balletagtige Arrangementer
(hans Thusnelda skrider Nero forbi med Kunstpauser
mellem sine Pas), og Makarts brede Festbilleder
vidner snarere om en Dekorationsmalers Øje end om en
Kunstners Sjæl. Skal man endelig vælge mellem begge
Retninger, foretrækker jeg den sidste, for saa vidt
et Maleri først og frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free