Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Piioty og
Kaulbach
mest maa være malet; men strengt tager bryder jeg
mig ikke stort om nogen af dem. Man kan ikke nægte
Makart Originalitet; han lever i Farvernes Glød
som efter Sagnet Salamanderen i Ild; lian elsker
det Højrøde som Filosofen det Sande, for dets egen
Skyld. Saadanne Billeder som hans Abundantia-Malerier
(en Spisesals-Dekoration), der tidligere har
været udstillet i Berlin, er et Slags Bakkanal af
flammende og blændende Farver. Men hvad der fattes,
er som hos Piioty Liv; ti først den, der meddeler
Liv, frembringer Kunst i højeste Forstand. Jeg
siger med Vilje Liv, ikke Aand eller Sjæl, Ord,
hvormed der drives Misbrug. Hvad jeg savner hos
Makart er ikke Idealisme, Himlen bevare tysk Kunst
for mere af den! Makart kunde for mig være endnu
langt sanseligere, langt mere skøn-hedsdyrkende end
han er; han vilde derved kun blive mere Kunstner;
men han maatte besidde det levendegørende Pust, der
bringer Tilskueren til at tro paa hans Skikkelser
som levende Væsner. Denne Tro vinder Makart ikke:
han har ikke det Overbevisende, det som tvinger En
ind i Illusionen. Klædedragterne er stedse bedre
malede end de Figurer, der bærer dem, og selve
disse Figurer staar stadigt Model, de vil Intet,
føler Intet, har Intet for. Jeg kan imidlertid ikke
andet end tro, at Catarina Cornaro overhovedet er
en uheldig Repræsentant for Makarts Kunsl. Paa den
Raczynski’ske Samling her i Berlin findes en ganske
lille Farveskitse til et Billede, en Alfedronning,
som bæres gennem en Skov, der i al sin Ubetydelighed
og Uanselighed røber Evnen til en storladen og vild
Fantastik, som ingen sporer her. Dette brede Billede
giver ikke Fantasien det ringeste at bestille.
Jo mere man tænker over Makart, des mere føler
man, at hans Kendemærke er det at være Østerrigsk
Kunstner. Østerrigsk Kunst er altid mere yppig og
malerisk end prøjsisk Kunst, rnen den er mindre
beskeden, mindre selvstændig. Den nærmer sig
den franske Retning i Kunsten, men for Wienernes
Vedkommende med en mere tykblodig Sanselighed, for
Ungarernes og Bohmernes Vedkommende med en vis vild
Krydderduft af den jomfruelige Jordbund.
I Almindelighed er i vore Dage de tyske Østerrigere
for-vovnere men mindre strenge Kunstnere end deres
nordlige Stammefrænder. Farverne spiller større
Rolle i deres Maleri; Forholdet mellem Kønnene
behandles dristigere i deres Poesi. Der er noget
typisk Østerrigsk ved den brogede men undertiden for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
