Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Residenz-Teatret
37
virkningsfulde Optrin paa Teatret. Sardou begyndte,
som bekendt, lige saa ungt og begejstret som
nogen Anden; han skrev lange Tragedier, han ingen
Steds kunde faa opført,* og der var intet, han
foragtede i den Grad som det moderne realistiske
Drama. Da han indsaa, at dette havde mere for sig end
Alex-andriner-Tragedien, opdagede han til sin Skræk,
at det var langt vanskeligere at skrive. For da at
underkaste sig en grundig Skole i scenisk Kunst,
valgte han følgende Fremgangsmaade. Han læste en Akt
eller to af et af Scribes større Stykker, lukkede
saa Bogen og skrev selv Midte og Slutning til. Ved i
en hel Aarrække at bære sig saadan ad og sammenligne
sine saaledes udførte Frembringelser med den gamle
Vanemesters, erhvervede han sig den sikre Færdighed
i Sceneføring og Iværksættelse af den dramatiske
Virkning, som nu spores i alle hans Stykker. Af sit
eget erstattede han saa Scribes borgerlige Jævnhed
med det andet Kejserdømmes Drøjheder og dennes kloge
Forsigtighed med en vis halsbrækkende Forvovenhed,
der kommer godt fra det og morer Publikum som et
farligt, men vellykket Linedanserspring. For at nyde
Sardou maa man helst se ham paa Gyinnase i Paris,
i et Teater, hvor man giver sig Tid til at indøve
hver enkelt Rolle, endog den mindste, til den har
modtaget Fuldkommenhedens Stempel, og hvor det
store Antal Opførelser af et og samme Stykke giver
Samspillet Taktfasthed og Liv. Men jeg har set ham
ypperligt udført ogsaa anden Steds, f. Eks. i Rom paa
Valle. Der spilledes Elsker- og Elskerinderollerne i
hans Stykker i Maj Maaned i Fjor af to store Talenter,
Salvadore og Marini. Paa Marini maatte jeg tænke, da
jeg nu her saa’ Fru Niemann-Raabe, og interessant er
det at se Sardou gengivet af fremmede Nationaliteter.
Det romerske Publikum medbringer frisk Modtagelighed,
naturlig Kunstsans, men ingen literær Dannelse. Det
berlinske Publikum, som søger Residenz-Teatret,
bestaar nærmest af den højere Købmandsstand og er et
indtil Blaserthed «dannet» Publikum, som kender til
evropæisk Literatur, har franske Sympatier og attraar
mere krydrede Skuespil end de tyske. Alligevel kan
det ikke fornegte sin Nationalitet.
Sardou i sig selv er et Stof uden synderlig
Karakter. De italienske Skuespillere stræber at gøre
ham sand, de tyske stræber at gøre ham poetisk; ti
der er ubevidst en Sandhedstørst i det italienske
Publikum. en Skønhedstørst i det tyske. Itali-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
