Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Henrik Ibsen
i Berlin
ning af et uheldigt Stykke af Hedberg, der blev
spillet paa Schauspielhaus, bemærket, at det hidtil
kun var lykkedes én svensk Digter, nemlig Bjørnson, at
vinde Lavrbær i Tyskland; for de øvrige, som Ibsen og
Hedberg, hang Lavrbærrene for højt. - Saa kundgjorde
Nationalteatret en af Digteren selv i Forening med
Frk. Klingenfeldt foranstaltet Oversættelse; igaar har
Ostend-Teatret forkyndt en til, og et eller to Teatre
endnu har Stykket i Forberedelse. Saaledes bydes et
og samme Stykke Berlins Publikum paa en Gang i seks
Fremstillinger, ja det spilles paa én Aften i seks
Teatre. Skade, at ingen mellemfolkelig Lovgivning
sikrer Digteren mod det Plyndringssystem, der skjuler
sig under denne tilsyneladende Anerkendelse. Jeg kan
ikke tro andet, end at Ibsen, hvis han havde villet
indgaa i de tyske dramatiske Forfatteres Forening,
havde kunnet sikre sig Raadighed over sit Drama;
men da havde han rigtignok maattet betegne den tyske
Oversættelse som Originalarbejdet og sin norske
Original som Oversættelse, og derved har maaske
hans Nationalstolthed vægret sig - visselig ikke med
Urette.
Alle de Paagældende Teatre er Teatre af tredje Rang,
men Stadtteatret havde til Konsul Bernicks Rolle
sikret sig en meget dygtig fremmed Kraft, nemlig
Hr. Emil Hahn, Direktør for Victoria-Teatret; og
derved lod jeg mig i Gaar forlede til at se Stykket
spillet i den Jonas’ske Skamfiling.
For Kortheds Skyld og formodentlig for helt at spare
Fruerne Rummel, Holt, Lynge osv., der ikke kommer
igen efter Indledningen, er de 40 første Sider af
Dramaet erstattede med fire eller fem, i hvilke
Hilmar Tønnesen lige ud fortæller Adjunkt Rørlund
Historien om den bortflygtede John og Madam Dorf;
herved er opnaaet, at første Akt kun spiller nogle
faa Minutter; men til Gengæld er Stykkets Begyndelse
bleven i den Grad flov og dum, at den neppe er
til at se, og da hele det sædeligt forbedrende
Selskabs Karakteristik er udeladt, bliver Lona
Hessels Indtræden aldeles meningsløs. Og med en
lignende Genialitet å la Papirsaks er Resten af
Stykket omformet; Forkortningerne er vel mindre
voldsomme i de øvrige Akter, men saa taabelige,
at man yderst vanskeligt begriber hvad Meningen
er. Hilmars Karakter er aldeles strøget; han spilles
som en godmodig og flot ung Mand, der er blevet ført
bag Lyset af Bernick, og Dinas Rolle er saa beklippet,
at den har tabt al Ejendommelighed. Dette er jo lidet
lærerigt eller magtpaaliggende; lærerigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
