Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen i Berlin
41
er det derimod, at man i Tyskland øjensynlig har
yderst vanskeligt ved at forstaa de sammensatte
af Stykkets Karakterer: Hil-mår Tønnesen
spilles i ubeskaaren Skikkelse lige saa slet paa
Belle-Alliance-Teatret som i Stadt-Teatret; Anmelderen
i Vossische Zeitung betegner ogsaa denne Hilmar som en
«jovial og gemyt-lig» Fyr og skænker ham øjensynligt
sin hele Velvilje. Dette ligger vel til Dels i, at
Blandingen af Dovenskabens afkræftede Sværmeri for det
Livsfarlige med Kravet paa at betragtes som den, der
«løfter Ideens Fane højt», for Tiden er en i Tyskland
ukendt Afart, men det beror dog i Hovedsagen paa, at
man i Berlin endnu slet ikke nærer den Ærbødighed for
nordiske Dramer, som vilde føre til et indtrængende
Studium, og det har den dybere Grund, at der er et
Svælg mellem den tyske Følemaade og den nordiske.
Den dansk-norske Literatur blev grundlagt af
en Komiker; den er satirisk, lattermild i sin
Grund. Det tyske Aandsliv er derimod i sin Grund
højtideligt. Derfor har den tyske Kunststil en Sans
for det Værdige, som særligt den danske mangler,
den nordiske omvendt et Hang til tørt, bidsk Lune,
som man i Tyskland hverken kender eller bemærker i
et nordisk Skuespil. I enhver Oversættelse fra Norsk
eller Dansk til Tysk bliver Saltet fordummet, som i
enhver Oversættelse fra Tysk til Dansk Udtrykket for
det Høje, det Frygtelige og Vilde udplattes. Deraf
den Ferskhed, som Samfundets Støtter har over sig i
Berlin.
Spillet frembød alligevel et og andet
Seværdigt. Hr. Hahn spillede Konsul Bernick saaledes,
at det Uædle og Besmittede, Forbryderske og Ydmygende,
hvorunder denne Skikkelse næsten synker sammen, ved
den Verdensmandsholdning og det Glimmer af udvortes
indtagende Egenskaber, han meddelte Manden, frel-stes
fra at blive Tilskuerne modbydeligt. Man forstod,
at Konsulen havde gaaet under Navnet den «smukke»
Karsten Bernick. Med al sin sædelige Lavhed var han
bestandig æstetisk fin; han bevarede helt igennem
den gode Tone, endog i sin Gnavenhed og Urimelighed
overfor sin Hustru (han sagde disse Repliker let,
med dæmpet Stemme, i Forbigaaende), og han bevarede
den selv i sin Haardhed overfor Aune - han truede
ham saa koldt og stilfærdigt med Afsked, at man
følte en kunstnerisk Tilfredsstillelse ved at se den
hensynsløse Bestemthed. Og saaledes blev han heller
ikke gemen, hvor de forbryderske Tanker og Planer
hen imod Stykkets Slutning faar Overhaand hos ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
